Canaria info forside billede tekst

  • Gran Canaria byder på næsten alle former for aktiviteter, hvad enten det er som enkelt person, par, familie eller gruppe,
  • Vi arrangerer udflugter for enkelt personer, par og mindre grupper, til unikke steder på Gran Canaria du aldrig har...
  • Gran Canaria har mere end sol og strand at byde på, men de færreste oplever det ”lokale” unikke Gran Canaria
  • Gran Canaria byder på gastronomiske oplevelser af enhver art på udsøgte lokale restauranter, se guiden...
  • Canaria byde på så meget mere end sol og strande - Online tilmelding til udflugter & arrangementer...
  • 1

Søren og Kirstensorens blog ubg 300
Sørens blog´s
Om dagligdagens små og store oplevelser...
Har du en god historie fra dit ophold på de Canariske Øer, så send den til Søren og gerne med dine egne billeder vedhæftet - Hver med til at skabe inspiration for andre besøgende. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


 

Nu begynder det så småt at lysne

Coronaen har ændret meget for mange mennesker, og her på øerne er vi heller ikke gået ram forbi. Vi har haft karantæne i omkring 70 dage, hvor vi kun måtte komme ud for at handle, eller på efter medicin, nu er det blevet lempet en del, og i skrivende stund er vi i den næst sidste fase, så det går den rigtige vej. Det går også den rigtige vej med smittede, og nu har vi faktisk 3 øer som helt er fri for Corona, så det er jo godt.

For ikke at ta nogle chancer, så vil man ikke ha turister herned uden de bliver kontrolleret ved afrejsen hjemmefra, og det er kun dem, der har adresse her, eller dem som har spansk pas, man lukker ind, og de skal så i 2 ugers karantæne, når de kommer hertil.

Den lange nedlukning har betydet at man bl.a. på Maspalomas stranden, og de tilstødende sand dyner, har set fugle, insekter, og blomster, ingen anede var her på øen. Nu vil man se om det er muligt at beholde disse nye beboere, så der er ved at blive anlagt vandrestier, og det bliver forbudt, meget forbudt at gå uden for stierne.

For at passe på at det bliver overholdt, er der ansat 4 park betjente og 2 politi betjente. Træder man ved siden af koster det mellem 600 og 30.000 €. Det er dermed slut med at ligge i de mange små gryder og slikke sol, eller hvad man nu laver.

De stille måneder har også betydet at Delfinerne har været helt inde i havnen i f.eks. Puerto Mogan, og helt tæt på kysten, har man kunne se hvaler og andre store gæster, næsten hver dag.

For nogle dage siden har vi haft 4 mindre brande, de blev opdaget inden for samme døgn, og blev slukket igen lige så hurtigt. Det er jo ved at være den tid på året, hvor vi hver år har natur brande, så nu går man mere eller mindre med tilbageholdt åndedræt.

Vi har besluttet at vi ikke holder info møder i den kommende vinter 2020 – 2021, men vi er her jo, så har man brug for vores hjælp eller et par gode råd, så må i endelig skrive, så kommer vi ned til jer, kaffe er der jo altid tid til.

Artiklerne på canariainfo.com vil blive opdateret, så de passer til de nye tider nu efter Corona. Efter hånden som der bliver åbnet de forskellige steder, vil vi aflægge dem et besøg. Måske er der nye åbningstider, måske har de nye priser, eller andet, som kan være godt for gæsterne at vide. Det vil fremgå øverst på hver enkelt artikel, når oplysningerne er opdateret.

Det var lige lidt her fra Gran Canaria, skulle der være noget du går og er i tvivl om, må du endelig skrive, så prøver vi at finde svaret. Vi håber at se rigtig mange så snart det bliver muligt, de lokale trænger virkelig til penge i deres lommer. Mange af dem har jo mistet deres job, og mere end 300 familier er på den liste Røde Kors har, som får hjælpe pakker med mad jævnligt. Mange landmænd har afgrøder på marken, men der har ikke været nogle til at aftage dem, så derfor bliver de foræret væk til disse stakkels familier. Salatkartofler og frugt stopper jo ikke med at gro, bare fordi der ikke er aftagere. Jeg synes det er godt at dem som trænger, også får disse madvarer, uden nogle står med hånden fremme samtidig. Det er også meget bruge at når man er ude og handle, så tager man en ekstra vogn med. I den ene lægger man det i, som man skal bruge hjemme, og i den anden lægger man det, man vil donere til en familie. Ved kassen betaler man for varerne i begge vogne, men den ene lader man stå, så bliver det kørt til side og sorteret, sammen med alle de andre som er kommet til i løbet af dagen Det bliver så lagt i poser og kasser, hvor efter Røde Kors kommer og henter det. De har jo listerne med de familier, som træner, så nu bliver det delt ud, og samtidig kan man lige se om alle har det godt, familien har jo ikke været på besøg så ofte som normalt, men på den måde bliver der tænkt på alle, uanset indtægt.

Vi håber i alle kommer godt gennem Corona tiden.

Vi glæder og til at se jer alle igen.
Hilsen fra
Kirsten og Søren Paco

Gran Canaria midt i den værst tænkelige krise

Krise kan være mange ting, men på en eller anden måde, så hænger ordet altid sammen med penge, eller mangel på samme. Corona virussen er for alle berørte, noget af det værst tænkelige, og for en del familier, ender det på den værste måde, man kan tænke sig.

Når det er sagt, så vil jeg vende blikket mod vores egen ø gruppe – De kanariske Øer, og specielt Gran Canaria, som ligger vores hjerter nær.

Hvis vi vender blikket mod økonomien, så er vi meget afhængig af turister, vi har ikke nogen industri, og selvom vi har sol og varme stort set hele året, så er det for dyrt at dyrke grøntsager, da vi skal købe vandet, eller lave det af afsaltet havvand, og det er heller ikke billigt.

Det betyder kort og godt, ingen turister, ingen indtægt, både for de mange, der har restauranter og lignende, og også for de mange lokale, der dyrker lidt, som de så sælger på markeder, og til den lokale købmand, så i øjeblikket ser det virkelig sort ud. Vi har nu været i karantæne siden d 14 marts, og lige nu er vi spærret inde til d 26 april, men allerede nu truer regeringen med at forlænge til d 10 maj. Det eneste afgørende er hvordan Coronaen udvikler sig.

Allerede nu ser det ud til at der ikke kommer fly med turister den kommende sommer, så det bliver et langt sejt træk Det offentlige siger at vi ikke må regne med de første fly før vi kommer ind i oktober, og det er jo ikke sådan at når det første fly sætter hjulene på landingsbanen, så er alt åbent igen, men masser af tilbud og aktiviteter. Man kan så frygte at de første turister så vil sige at ”Gran Canaria, er jo helt død, der kommer vi ikke igen” men gi dem nu en chance. Mange er lukket, så der skal lige findes nogle, som vil overtage forretningen eller restauranten, og hvem har penge efter alt det, vi står midt i nu.

Der er ingen der endnu kan sige hvor hårdt det rammer, det eneste vi kan bede om, er at når der igen kommer fly herned, så må vi håbe at gæsterne også har lidt penge med i lommerne.

Hvis man lejer bil, og vil ud og nyde naturen, så køb lidt lokal mad, eller en kaffe på turen. Det er måske ikke mange penge, men for den handlende betyder det meget. Hvis jeg kunne trylle, ville jeg nok suspendere ”Alt inklusiv” det første år. Nu får jeg nok nogle verbale øretæver, men det kunne virkelig være med til at sætte gang i de mange lokaler, man forventer er åbne, når man kommer.

Når vi nu igen må komme ud, så vil vi køre rundt og se hvad der er åbent, og hvad der er lukket. Vi vil også få information om åbnings tider, lukke dag, og andet, som kan være af interesse, så vi kan opdatere vores hjemmeside – www.canariainfo.com så den er så aktuel, som det har været muligt, så når vi giver signal, så kan vore læsere godt begynde at se sig om efter nye oplevelser og spændende restauranter.

Lidt fra hjemmefronten. Jeg er glad for at vi i sin tid valgte en god sofa, for den må godt nok stå meget imod i øjeblikket. Vi er som jeg startede med at skrive, stadig i karantæne, vi må kun gå ud hvis vi skal handle mad, på apoteket, eller til læge. Det siger sig selv at vi ikke køber det vi mangler, på samme tur, men vi fordeler det over nogle dage, så giver det jo en tur mere. Vi har en temmelig stor p kælder, der går vi 4 – omgange hver morgen, og om eftermiddagen går vi ud i en lukket gårdhave, som hører til ejendommen, så får vi da lidt luft, og så kan de andre i bebyggelsen også se, hvem de to gamle er, der går rundt i kælderen hver dag.

Hvis der er nogen, der har lyst til at følge lidt med i, hvad der sker her på Gran Canaria, så er der et par link her: https://www.canariajournalen.no/Nyheter/15-millioner-hotellovernattinger-tapt-i-paasken/(language)/swe-SE

https://www.grancanariatv.com/

Begge link finder du også på Facebook.

Jeg vil slutte her, men håber snart der bliver lidt aktivitet at skrive om, og for alt i verden, håber vi at selvom man opfordre alle til at holde sommerferie i hjemlandet, så må i ikke glemme os, når det bliver efterår og koldt, vi er mere end klar til at modtage jer.

Pas nu rigtig godt på jer selv, og dem omkring jer.

Kirsten, Søren og Canariainfo.

I må meget gerne kommentere indlægget, eller sende spørgsmål, som jeg så vil svare på.

 

Masser af bananer, som ingen vil ha.

Ikke set i 60 år.


Ofte har jeg sagt og skrevet at Gran Canaria er et af de steder på jorden, hvor solen altid skinner, men i øjeblikket er der ikke meget sol at finde. Vi er hårdt ramt af Corona, som resten af verden, nogen steder mere end andre. Alle her på øen lever af turister, og de penge de har med på ferie, men i øjeblikket er her absolut ingen. Der er ikke fly til og fra øerne, der er ikke fly mellem øerne, alle færger er indstillet. De eneste fly der kommer, er dem med forsyninger, og det som hospitalerne mangler så hårdt.

Om Canariainfo, fra ide til virkelighed


Ideen og den spæde start til Canariainfo fandt sted allerede omkring år 2000. Dengang havde både Kirsten og jeg vores arbejde på

havnen i Puerto Rico, Kirsten i Bambusbar, og jeg ved fiskerbåden ”Felusi” hvor jeg solgte billetter Begge steder havde vi daglig kontakt med mange danskere, og allerede dengang blev vi spurgt om forskellige ting, ofte noget vi ikke vidste på forhånd, men så kunne vi finde ud af det.
Puerto Rico er et sted, hvor mange kommer tilbage til år efter år, og på den måde knyttede turisterne mange venskaber. Det betød at vi ofte fik mail om den og den var kommet, og om vi vidste om man var færdig med at bygge om der og der, og mange andre ting.
Kirsten og jeg snakkede længe om at det kunne måske være en ide at lave en hjemmeside, hvor vi skrev om disse om mange andre ting, som måske der var flere, der kunne få glæde af. Det blev til vores første side – www.bambusbar.com.
Siden blev godt modtaget af vore danske besøgende, og inden længe havde vi også Norske og Svenske læsere på siden, og de spørgsmål, det førte med sig. Efterhånden havde vi temmelig mange læsere, og det skabte interesse for at få annonce plads på vores side, for at få flere gæster i de forretninger, der var interesseret.
Det var på dette tidspunkt, det virkelig gik op for os, at det vi havde startet som en hyggeside med Kirsten og Søren fra havnen i Puerto Rico, lige pludselig havde udviklet sig til noget større, så nu skulle vi beslutte om vi vil følge med, eller vi skulle holde siden, på det plan, vi startede med.
I september 2015 besluttede vi at lave siden mere professionel, så vi søgte derfor efter et firma, der kunne lave det, efter de ideer vi sendte til dem. Der gik ikke længe før www.canariainfo.com var født og det første udkast kom tilbage. Efter lidt skriven frem og tilbage fik vi det færdige resultat, som nu var klar til at vi bare skulle sætte tekst og billeder ind i de forskellige menuer. Nu begyndte det at blive virkelig sjovt, vi besluttede at siden skulle laves på 5 sprog, deriblandt Russisk, det valgte vi ud fra at der dengang kom en hel del russiske gæster til øen, og her var stort set igen information på det sprog. Vi kom i kontakt med en herboende Russer, som oversatte for os. Nu skulle der virkelig samles info om Gran Canaria, så skulle det oversættes og derefter op på vores nye side. Det gik ikke så stærkt i starten, jeg havde jo aldrig arbejdet med disse ting før, men øvelse gør mester, så det gik.
Hurtigt steg besøgstallet, og jeg husker endnu, da vi rundede de 500 læsere på en dag, dengang fik vi kage til kaffen. Efter omkring 2 år, besluttede vi at lade den Russiske del hvile, og ikke sætte mere op, for der var ingen respons, de lejede ingen biler gennem siden, de bestilte ingen aktiviteter eller sendte mail, så der var ikke det behov, jeg havde håbet, eller også var vi bare ikke gode nok, det ved jeg ikke. Vi har beholdt den del af siden, men vi lægger ikke mere op på den del.
Nu 4 år efter udvikler Canariainfo sig stadig, vi har nu fået lavet plads til annoncer, vi sælger billetter til forskellige aktiviteter, vi lejer biler ud fra siden, vi har vores eget lille ”Facebook” det hedder Meeting Point, og hver gang der er nogen der henvender sig for at komme på siden, eller blive omtalt i et blogindlæg, så tager vi udfordringen op, og finder en løsning, som begge parter kan være tilfreds med.
Lige til slut, vil jeg nævne vores nuværende besøgstal, som vi er vildt stolte af, i gennemsnit ligger vi på omkring 20.000 pr dag, men 2 gange i sidste uge var vi oppe og runde de 30.000 læsere på 24 timer, det er faneme godt, og det skal vore læsere ha kæmpe tak for.
Hvis der sidder en læser og mangler var på et spørgsmål om Gran Canaria, så bare skriv, hvis vi ikke kender svaret, så finder vi ud af det, og er der noget du mener mangler eller der skal ændres på siden, så skriv endelig, vi tager gerne mod gode ideer, udfordringer, og kritik.1000 tak fordi du bruger canariainfo.com, og husk at hele vinteren har vi info møder i Puerto Rico. Vinteren 2019 – 2020 er det hver torsdag kl. 11 i Restaurant Bahia Playa ved havnen. Det er en times uformel snak og super hygge.



Tak fordi du læste med her, og god fornøjelse rundt på canariainfo.com.
Kirsten og Søren

Så skete det igen.

Jeg har tidligere skrevet om naturbrande på Gran Canaria, og 2019 er desværre ikke nogen undtagelse. Her i august har vi haft hele 4 hvoraf den ene slugte 10.000 HA natur, med alt som stod i vejen. Da branden var på sit højeste, havde vi storm og hedebølge, så i omkring et døgn løb ilden hurtigere end slukningsflyene kunne flyve.

Vinden drillede også de 4 store sluknings fly der var kommet fra fastlandet og Portugal for at hjælpe. På grund af høje bølger, kunne de ikke hente vand ved de nærmeste kyster, så de måtte flyve helt over til havnen i Las Palmas, hvilket kunne virke som spild af tid, men der var ikke anden mulighed.

Da det hele var på sit højeste, var det i alt 16 fly og helikoptere for at hjælpe, og omkring 1000 mand fra de andre øer, samt militær fra fastlandet, så der var en hel del, der skulle holdes styr på, men det var virkelig dygtige folk, der sad i kommandobilen, og fulgte med i det hele. Der var ingen der sagde at nu går jeg hjem, for jeg har haft mine 8 timer, nej de blev ved til de segnede og efterhånden som de væltede om af træthed, blev de bare liggende til de vågnede igen.

De husmødre, der ikke blev evakueret, fik fat i forskellige råvarer, så de kunne lave mad til de mange, der var beskæftiget med at slukke branden. Hver gang de havde bagt brød, eller lavet en gryde suppe, fik de fat i en af de mange politimænd, som holdt nysgerrige væk, så de susede op til de mest sultne med lidt god og næringsrig husmoderkost.

Denne gang er der ingen mennesker, der er omkommet, så det er da et lyspunkt i al det sorte. Et andet lyspunkt er en lille sød historie, som jeg vil dele med jer.

Oppe i Cruz de Tejeda, lige overfor hotellet, er der en lille plads, samt 8 – 10 boder, hvor man kan købe forskellige ting. Jeg vil gætte på at mange af de turister, der har lejet bil, har været der, og måske holdt en pause. Midt på pladsen er der en statue på en lille forhøjning, og der har der siddet en gammel mand, og ved siden af manden, stor et næsten lige så gammelt æsel. Hvis man giver en lille skilling, og hjælper manden på benene, så kan de mindre børn få lov til at ride en tur på æslet, medens manden følger med – i den anden ende af snoren. Det har de gjort i alle de år, jeg har været her på øen.

Midt i det kaos med evakuering, brand, vand, flammer og alt muligt andet, er der pludselig en der siger ”Hvor er æslet og den gamle mand” man vidste at den lille by, hvor manden boede havde man evakueret borgerne et par dage før, men hvor var æslet. Der blev sendt en brandbil med 2 mand afsted med horn og blå blink, og ganske rigtig, så stod det gamle trofaste æsel og hostede i røg og damp i den mørke stald.

Nu blev himmel og jord sat i bevægelse for at få fat i en bonde længere nede, og en som havde en transporter, der kunne hente æslet.

Det lykkedes, så inden for en time, kom der en stor varevogn, men en helt ny hestetrailer bagefter. Inde i traileren, lå der frisk halm, og en masse forskellig mad, som kun de rigeste kunne drømme om. Æslet blev lempet ind i traileren, og så gik turen ellers ned af bjerget, med politieskorte forstås.

Vel ankommet i den friske luft, ved foden af bjerget stod en lys og frisk stald og ventede på dyret.

Det kneb med at få dyret til at spise, det stod bare og kiggede ned i gulvet, så man fik fat i en dyrlæge, som mente at måske havde den måske fået lidt rigelig røg. En af brandmændene mente at man skulle hente den gamle mand, og afsted gik det, igen med blå lys og horn. Da de kom tilbage med den gamle mand, lyste både dyr om mand helt op. Det lange øre på æslet begyndte igen at stå lige op i luften, og den gamle mand fældede også en tåre. Som med et trylleslag fil det langørede æsel sin appetit tilbage, og den gamle mand satte sig i et hjørne i den friske halm, og der blev han siddende til æslet havde spist og lagt sig ved siden af sin tro partner, først da ville manden tilbage til det idrætsanlæg, hvor han var blevet evakueret til.

Efter mindre end 2 døgn kunne borgerne så småt begynde at vende hjem igen, nogle havde kun nogle forkullede mursten at komme tilbage til, medens de fleste havde deres hus, men ingen afgrøder på marken.

Da man havde sikret sig at hus og stald stod hvor det skulle, kom både æsel og den gamle mand også hjem, så for dem, var alt som før branden.

Der var nogle kreative mennesker, der gerne ville takke alle de hjælpere, der kom fra andrer steder, for at hjælpe, men hvordan kunne man gøre det, så flest mulige så det. naturligvis, så skulle man lave noget, og sætte det på busserne, som køre rundt alle steder på Gran canaria, hver eneste dag. resultatet ser sådan ud.

Der var mange, der havde frugt plantage og grøntsager, så de afgrøder de havde, solgte de enten ved vejsiden, fra en stor varevogn, eller på markedet. Alt det er nu væk, og det er også gået hårdt udover dem, der havde bistader. Staderne er brændt, bierne er væk, og der er heller ingen blomster, bierne kan finde, så ALT er væk for disse arme mennesker. Der har lige stået i den lokale avis at øregeringen har bevilget 5 millioner € til at hjælpe de værst ramte i gang igen, men det giver jo ikke smør på brødet i dag og i morgen. Der går jo 6 – 8 år, inden de nyplantede træer, giver frugt, så de igen kan holde i vejsiden, og tilbyde friske frugter, og hjemmelavet honning.

Regeringens talsmand har været ude med en bøn til turisterne, og den vil jeg referere her:

Når turisterne lejer bil, og køre rundt i de berørte områder, vil i så godt aflægge de lokale forretninger og restauranter et besøg, så de kan få lidt penge i kassen. Når vi køre rundt på øen, kan vi godt holde et ekstra stop, drikke en kaffe eller spise et stykke at konens hjemmebagte kage. Man kan også holde ind ved købmanden, og købe en tår at drikke længere nede ad vejen, og måske en pose sødt til resten af turen. Det lyder ikke af meget, men for dem, der lige har mistet alt, gør det en forskel.

Det bliver lavet en eller flere ”Plante træer” dag, som vi har været med til de sidste 2 år, og vores kontaktperson i regeringen håber også denne gang, at rigtig mange vil møde op. De ved ikke helt endnu, hvornår det bliver, først skal man sikre de områder, der skal plantes i, men så snart vi får besked, skriver vi det på Facebook.

Du må gerne dele denne blog, så vi kan få rigtig mange med ud og plante, når de kalder.

Billederne taler deres eget tydelige sprog.

Tak fordi du læste med.

Den nye ferie sæson er lige om hjørnet

Så har vi taget hul på august, det betyder at her på Gran Canaria, er der masser af Spaniere fra fastlandet, da august er den måned, hvor man holder den store industriferie.

Samtidig betyder det også at nu er der ikke så længe til den kommende turistsæson starter, så allerede nu er forberedelserne godt i gang.

Der bliver købt nye borde og stole til restauranterne, de mange forretninger har bestilt nye varer, som skal ha en plads på hylderne og maler penslerne bliver ivrigt svinget.

Har du en ide om at du vil til Gran Canaria for at arbejde, så er det også nu der bliver ansat nye medarbejdere, så du kan godt begynde og få ordnet de forskellige papirer, der kræves.

Playa del Ingles

I de sidste par år, har vi skrevet om det nye vandland, som Loro Park på Tenerife, vil bygge ved Playa del Ingles, men det trak noget ud inden det kom i gang. Man fik lavet en ny fin rundkørsel på den gamle vej, så det var nemt at lave til og frakørsel til de mange vandlandsgæster, og vand tilgang og afløb er også klar, men derfra gik det helt i stå.

Alle maskiner blev flyttet, vagten blev væk, så nu blev der spekuleret på hvad mon der skete.
Forklaringen var at der ikke var enighed om hvem, der skulle betale de 740.000 € som rundkørslen kostede, var det kommunen eller var det Loro Park, som ville bygge vandlandet. Det gik der nogle måneder med, og som tiden gik, nærmede vi os et nyt kommunevalg, og det viste sig, at det var der, katten lå begravet. Det store vandland som ligger på vej ud mod Palmitos Park, har en bestyrelses formand, som også er borgmester i den kommune, hvor man ville bygge det nye vandlang, og onde tunger ville vide at det er derfor man ikke kan finde det stempel, hvorpå der står GODKENDT på.

Nu er valget vel overstået, der kom en ny borgmester for enden af bordet, og vedkommende har da også fundet stemplet, men ak, nu siger bygherren ovre på Tenerife, at de har mistet lysten til at fortsætte, og der står det i skrivende stund. Var der nogen der sagde ”Tøsefornærmet”

Puerto Rico

I Puerto Rico bliver der bygget fra det store center og ind i dalen. På højre side er man færdig med det nye center, som hedder ”The Market” Spar har åbnet en meget stor forretning, men lidt specialafdelinger også, og nede i gadeplan er der åbnet en dejlig forretning, kun med bl.a. glutenfri, laktose fri, og andre gode sager, til de gæster, der har fødevarer allergi.

På den modsatte side af gaden, er der også gang i byggekranerne, der bliver bygget endnu et center, men det skulle blive et center, kun med de kendte mærkevarer, så man vil prøve at holde dem ude, som sælger kopi varer, om det lykkedes, vil tiden vise. Dette center skulle åbne oktober eller november.

Længere inde i dalen, også på venstre side, har man lavet en aktivitets park med lidt af hvert, der er en lille fodboldbane, der er forskellige gymnastik redskaber, og meget andet. Det er et område hvor man kan sidde stille og roligt, selvom man har sluppet ungerne løs.

Puerto Mogan
Har du planer om at køre en tur til Mogan – ”Lille Venedig” skal du køre derud af motorvejen, da kystvejen stadig er lukket, og nok vil være det i nogle år endnu. Man havde ellers tænkt sig at lave de skader, vejen fik efter stenskredet, som i øvrigt nær havde kostet to unge englængere livet, men efter såkaldte eksperter har været rundt på bjerget, målt og undersøgt, blev dommen at det bestemt ikke kunne udelukkes at det vil ske igen. De kloge siger at når det regner, så trækker der vand ned i bjerget, og det skulle få materialet til at arbejde, og dermed gå løs, så vil man bruge den vej igen, skal man fjerne temmelig meget af bjerget. Løsningen blev at man laver en tunnel på 250 meter, gennem den del af bjerget, som har størst risiko for at falde ned igen. Da man nok ikke lige laver et sådan hul på en eftermiddag, skal vi nok væbne os med tålmodighed, hvis man vil køre langs kysten på den sidste del at Mogan turen.

Det har naturligvis givet en del omlægninger af den offentlige trafik. Skal man med bus fra f.eks. Puerto Rico til Mogan, skal man stå af i Playa del Cura, derefter hopper man over i en ekstra bus, som køre resten af vejen, men da den ikke kan komme på motorvejen derfra, skal den til Puerto Rico og vende, for derfra at køre på motorvejen til Puerto De Mogan. Var der nogen, der trak på smilebåndet.

Vælger man at køre selv, skal man lige være forberedt på at der nu er lavet betalings parkering ude på molen, så uanset hvor i Puerto Mogan man vil parkere, så skal man til lommerne.

Der bliver sagt og skrevet meget om tobaksrygning, men nu er der også skredet til handling. DET ER FORBUDT AT RYGE PÅ FØLGENDE STRANDE HER PÅ GRAN CANARIA.

Playa de Las Canteras, Las Palmas.

Playa de Las Marañuelas, La Lajilla, Patalavaca, Aguamarina, Anfi, Puerto Rico, Amadores, Playa del Cura, Taurito og Puerto de Mogán.

De første bøder er faldet i fastlandet, der koster det 3000 € hvad det koster her, ved jeg ikke, men det med at sidde med en tom øldåse med lidt vand i, holder ikke, forbudt er forbudt. Alt for mange børn har fået slemme brandsår, både under fødderne og andre steder på kroppen, når de leger og ruller i sandet, kun fordi en del rygere bare ”skyder” skoddet væk, stadig med gløder i.

Lidt fra vores egen lille verden

Som jeg antydede i starten, så nærmer den nye sæson sig, allerede sidst i september begynder de første skandinaviske gæster at komme tilbage. Her tænker jeg på de mange, som er ude af arbejdsmarkedet, og som vælger at bo her de 6 kolde måneder, lige afbrudt af et kort julevisit i hjemlandet.
Vi har nu i en del år holdt info møder hver torsdag hele vinteren, og det gør vi også i år, men vi starter ikke før vi er kommet ind i oktober. Skulle der være nogen, der vil ha et godt råd, eller bare en snak over en kop kaffe, så bare skriv, vi er klar – både til snak og kaffe.

Til den kommende vinter har vi en del aktiviteter, som man kan booke direkte fra Canariainfo, inde i den artikel, der beskriver de enkelte ting. Fordelen er at så slipper gæsterne for at stå i kø.
For at gøre det mere overskueligt for dig, når familien sidder hjemme og planlægger ferien, så laver vi en overskuelig liste med alle de steder, du kan booke direkte fra Canariainfo, og fra listen vil du kunne klikke dig ind på de enkelte artikler. Vi har også en liste med korte nyttige tips, du finder listen her.
Vi arbejder også stadig sammen med Pluscar, de får mange gode ord med på vejen, og Pluscar kan godt lide de gæster, der booker fra Canariainfo, så det ser vi ikke nogen grund til at ændre på. Nu hvor vi er ved det, med hjul under, så læs lige afsnittet om færdselsregler igennem, inden du køre, det er en del regler som gælder her, og som kan virke helt forkert for dem, der til daglig køre i Danmark. Disse regler kan du læse om her.

Skal du være her på Gran Canaria i længere tid, var det måske noget med en tur til en af de mindre øer, enten med fly eller færge, eller hvorfor ikke ta en tur på marked i Marrakesh, i Marokko, sådan i 2 – 3 dage, uanset, så hjælper vi gerne hvor det er muligt.

Det var sådan en sidst på sommeren opdatering. Vi håber at se rigtig mange gæster til vores hyggelige info møder, og alle andre steder på Gran Canaria.

Tak fordi du læste med.

På gensyn

Kirsten og Søren

Valuta omregner

Gran Canaria - Alt, hvad vi lever
Gran Canaria er en Guardian engle, med et osean af strande.
En ny oplevelse efter hvert sving på vejen når du er på tur.
Og et hav af bjerge knejsende over byer, der blander kulturer, som om de var madlavnings ingredienser.
Der er en skjult skat af destination på Gran Canaria og Canariainfo vil vise dem til dig.

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13

Canariainfo lovpligtig Cookies Information
Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Alle Cookies følger gældende internationale lov om privatlivs politik.