Ikke set i 60 år.

Ofte har jeg sagt og skrevet at Gran Canaria er et af de steder på jorden, hvor solen altid skinner, men i øjeblikket er der ikke meget sol at finde. Vi er hårdt ramt af Corona, som resten af verden, nogen steder mere end andre. Alle her på øen lever af turister, og de penge de har med på ferie, men i øjeblikket er her absolut ingen. Der er ikke fly til og fra øerne, der er ikke fly mellem øerne, alle færger er indstillet. De eneste fly der kommer, er dem med forsyninger, og det som hospitalerne mangler så hårdt.

Det blev besluttet at de sidste turister skulle være væk fra øen onsdag d 25 marts, dagen efter skulle ALLE hoteller lukke klokken 10 om formiddagen. Politiet gik derefter rundt og så efter om alle var væk. De få der stadig var tilbage, blev ”hjulpet” ud, og så blev portene låst. Det er ikke blevet oplyst hvor mange det drejer sig om, men man har indset at ikke alle var væk, for man har fået lov til at holde 2 hoteller åben her på Gran Canaria, et i las Palmas og et i Playa del Cura.

Når man på det lokale tv, ser billeder fra sydkysten, hvor det altid summer af liv, så ser man nu helt tomme shopping centre, og strandene er lige så tomme.

Alle som er på øen nu, har karantæne, og udgangsforbud, det har vi lige haft i 15 dage, og nu har de forlænget med yderligere 15 dage. Jeg har aldrig været i fængsel, men jeg kunne forestille mig det er nogenlunde det samme. For at Kirsten og jeg kan blive rørt lidt, så er vi begyndt at gå ture nede i p kælderen, vi kan gå 3 omgange på 30 minutter, hvis vi går rask til så det gør vi hver morgen. Der er stadig nogen af dem, vi møder som hilser pænt, men der er også en del der smiler og ser på klokken. Nå vi er nok lige glade, men ikke mange er mere i tvivl om hvem de to skøre danskere er.

Man må kun komme uden for hvis man skal handle madvarer, medicin eller skal til læge, og det er næsten lige meget hvornår og hvilken vej man bevæger sig udenfor, så er der en politi mand eller en soldat, der venligt spørger om vores ærinde, når man har fortalt eller vist dem, hvor man skal hen, smiler de og siger ”Husk nu at gå lige hjem bagefter” næsten lige som min mor gjorde for mange år siden. Man må også gå ud og lufte sin hund, hvis man har sådan en. Det er der nogle børn der har tænkt lidt over, så de har lavet en lille bod, hvor man kan leje deres hund, en tur rundt om blokken koster 15 €, to ture koster 20. God ide, men stakkels hund, tænk i 30 dage.

Nå, tilbage til de turister, vi mangler så hårdt. Aviserne skriver at vi skal 60 år tilbage for at finde lignende tilstande, og nu tænker alle på hvornår disse tider er forbi, og hvornår turisterne vender tilbage. Jeg har læst at der bliver skrevet på de sociale medier, at folk skal huske at holde Danmark kørende, og det gør man bedst ved at holde sin ferie hjemme. Det er naturligvis forståeligt, men når fædrelandet så bliver koldt og vådt, så er det jo også godt med sol og varme, så vi håber jo også at mange mennesker kan finde os, også selvom der nok ikke så mange turister, lige i starten. Der har i mange år været skrevet og sagt meget om ”Alt inklusiv” de hoteller som tilbyder dette, gnider sig i deres små hænder medens de mange restauranter i området, står og ser langt efter kunderne. Jeg ville ønske man kunne dele sol og vind mere lige, så man f.eks. man havde 3 dage på hotellet, resten skulle man indtage på en af de mange hundrede fantastiske restauranter, man møder på sin vej. Håber de kommende turister tænker på dette, når de kommer tilbage til Gran Canaria.

Vi har været spændt hårdt for det sidste års tid, i august 2019 havde vi den store naturbrand, der åd mere end ¼ af øens natur, og deriblandt mange frugttræer. Dermed mistede mange bønder deres levebrød, og det gik også hårdt ud over de mange biavlere, så den velsmagende honning, de kunne sælge i deres små boder, har de heller ikke mere.

Disse hårdt arbejdende bønder er så småt ved at rejse sig igen, de første bistader er begyndt at gi honning, der er igen ved at være kartofler og andet i jorden, så optimismen er virkelig ved at vende tilbage, og så med et slag, så bliver øen lukket helt ned, og ingen må gå uden for en dør. Jeg tror ikke nogen kan forestille sig hvad det betyder for de mange lokale, som alle dage har tjent til dagen og vejen, uden hjælp fra det offentlige. Nu sidder de hjemme og ser på at den afgrøde de kunne høste nu, bare visner væk, for der er ingen markeder, hvor det kunne sælges.
Jeg tænker også på de mange restauranter og barer, både dem i turist området, og dem, der ligger mere lokalt, gør nu klar til at vi igen må gå ud, benyt lejligheden til at få sat en lås på toilet døren, det tager måske 10 minutter, og der går jo nok nogle dage inden de første fly vender tilbage. Når i nu er i gang, så sæt lige det lokumsbræt fast også, for satan, og der hvor der slet ikke er nogen, de kan købes i div. Kina forretninger, til omkring 10 €. Det kan godt virke sådan at det, man ikke tjener penge på, det bruger man heller ikke penge på, men gør det nu alligevel, i vil blive husket for det.

I dette blogindlæg har med vilje undladt at skrive for mange tal med smittede, indlagte, smittede o.s.v. dels fordi disse tal ændre sig hele tiden, og dels fordi det er virkelig skræmmende.
Jeg vil slutte dette indlæg med at ønske jer alle godt gennem denne forfærdelige situation, og jeg håber inderligt vi ser jer alle, ikke kun de kendte ansigter, men også mange nye, her på Gran Canaria, når solen igen skinner – på mere end en måde.

Pas nu rigtig godt på hinanden, og husk at du kan kommentere dette blogindlæg, nederst.

Kirsten og Søren

Vecindario