Vandretur rute 7. Valsequillo - San Roque por la Corona del Montañon

Starting point:
Valsequillo Altitude: 580 m
Destination:
San Roque Altitude: 330 m
Total Distance: 9140 m
Time to cover the Route: 3h. 30’
Direction of the Route: SE-NW/W-E
Maximum Difference in Altitude: 621 m
Difficulty rating: Low

Landskabet hvorigennem denne rute går, viser folket og dets traditionelle landbrug og husdyrhold. Gennem det første afsnit går hvert år pilgrimme i tusindvis til Teror, for at deltage i festen for skytshelgenen på Gran Canaria, Virgen del Pino.

Ruten begynder på gaden el Sol, på punkt P0 - startpunkt Valsequillo. Herfra har vi en smuk udsigt til Barranco San Miguel, og barrakkerne som er bygget i 1530, Cuartel del Colmenar. Det blev fredet af kulturel interesse; bygningen tilhørte ​​militæret. Hvis vi ser længere op kan vi se en broen San Miguel og Molino de los Pérez fra det XVIII århundrede, den ældste struktur af sin art i Valsequillo. Ud over disse kulturelle monumenter har vi en storslået udsigt over dalen, langs Tenteniguada med sin høje skrænter og smukke natur.
Vi fortsætter i vestlig retning på asfaltvejen op til Helechal. Hældningen på kanten af ​​kløften er ikke stor. Vi går forbi et par huse, passerer et kryds og fortsætter i samme retning. Efter 250 meter ankommer vi til punkt, P1 Caldereta Pond fortid.
Vi går langs ​​vejen mod øst indtil vi til venstre, efter ca. 490 m ser starten på en vandresti, punkt, P2 El Helechal.
Her kravler vi 240 meter op på de sydlige skråninger af Montaña del Helechal. På vores venstre side er Caldereta.
På toppen har vi udsigspunktet Montaña del Helechal med en storslået udsigt over hele Valsequillo. Dette bjerg har bevaret sin religiøse betydning gennem tiderne. For de indfødte var en Almogaren - et sted for tilbedelse, og der blev rejst et kors.
Vi kan, før vi kommer til kantstenen beundre den oprindelige Kanariske vegetation på klipperne, såsom Montpellier Rockrose (Cistus monspeliensis).
Vi går på asfaltvejen, og på El Helechal, er der nogle skure, damme Cave og nogle huse, som er meget velbevaret, fra det tidligere traditionelle landbrug.
Vi fortsætter i nordlig retning efter i alt 830 meter fra P2, når vi frem til P3 trail for Montañón.
Denne rute bruges stadig til at komme til San Mateo oh videre til Teror, for pilgrimmene. Frugten af vegetation på klipperne heromkring bruges stadig i hverdagen.
På toppen af ​​bjerget i 860 meter højde over havets overflade, har vi et naturlig udkigspunkt med en vidunderlig panoramaudsigt over Valsequillo, en del af San Mateo og Santa Brigida ved punkt P4.
Ruten fører os nu langs den øverste del af Barranco de San Roque, hvor vi støder på en ”gaffel” i vejen. Landskabet viser os at der stadig er, traditionelle landbrug og husdyr med terrasser, regulerede kløfter, fjedre, huler og hulestalde.
Bag en korsvej fortsætter vi på ensmal vej ved siden af ​​en kurve til højre, og en vandresti. Derfra fortsætter vi videre mod Abejera Alta og kommer lidt over 2300m, til punktet, P5 Abejera Alta.
Her bliver der dyrket i terrasser – der blev brugt meget med sten til bl.a. væge, skure og hydraulisk udstyr, såsom vandforsyning, for at reguleringen tilførslen af vand til ​​kløften til dyrkning af pære og figentræer.
Efter 860 meter kommer vi til Abejera Alta og punkt. P6 Lookout Abejera Alta. En meget brugt sti af hyrder fører os ind i lokalområdet Los Lomitos de Correa. I retning Syd har vi en fantastisk udsigt over Valsequillo, i nord kan vi se havet i horisonten, og hvis vi ser i retning af Canyon ser vi en bygning, det var en skole tidligere. Ikke øvede vandrere bør være meget forsigtige her.
På dette punkt kan vi sandsynligvis også se den elegante musvåge (Buteo buteo insularum).
Efter at have krydset bjerget, starter vi nedstigningen mod øst mellem klippeformationer, hvor vi finder endemiske arter planter som Crassula (Aeonium percarneum).
Vi kommer også forbi en anden hule-stald.
Efter lidt mere end 2000 meter på ruten mod øst ankommer vi til en asfalt vej i et landbrugsområde, til punkt, P7 Cuevas Negras.

Her passerer vi mange grotte boliger, og dem er området da også opkaldt efter. Vi forlader husene bag os, og bevæger os mod Cuevas Blancas.
På vej ned mod hovedvejen, kan vi nyde den smukke ​​slugt Cuevas Blancas, mens vi nærmer os slutningen af ​​ruten i den spektakulære Palmedal, de San Roque tilgang, som er en af ​​de bedst bevarede på Gran Canaria. Ud over ”håndfladen” (Phoenix canariensis), vi ser i de lavere luftlag, en gruppe af oliventræer (Olea europaea cerasiformis).
På venstre side går vi ned i en lille slugt ned til asfaltvejen som fører til hovedvejen, vi går videre 1600 m mod øst, indtil San Roque, punkt, P8 ende San Roque, hvor turen slutter.

Obs! Turen kan foretages på egen hånd eller med lokal guide - kontakt Canariainfo for yderligere information.