Køb af tøj, hvad enten det er til børn eller voksne, så finder man mange smarte sager i Vecindario og Las Palmas. Specielt børnetøj kan købes med fordel. ”Atlantico Centret” i Vecindario har et stort udvalg af begge dele, og så er det mærker, man kender hjemmefra. Der findes også de såkaldte ”Uniformes” det er butikker der sælger alle former for arbejdstøj, og der finder man virkelig pæne og billige ting.
Vil man lave en lidt større tur ud af det, så er Las Palmas lige sagen, og der ligger forretningerne som perler på snor, men husk, mange af de lokale butikker lukker mellem 13.00 og 16.00, som så meget andet på Gran Canaria, men så går det også løs igen til kl. 19.00 eller senere.
Man kan også købe godt og billigt tøj på de mange lokale markeder.
Køre man længere mod Las Palmas ligger der på begge sider af vejen store indkøbs centre, på højre side ligger ”Las Terrasses” og til venstre ligger ”El Mirador” Disse to centre skulle til sammen være Europas største indkøbs område, og der køre gratis bus mellem de to centre, 3 gange i timen, så man behøver kun lede efter parkering 1 gang, selvom man oser begge steder
Husk at tage rygsække om på maven, når du færdes disse steder!