Skovbrande er noget det meste af det sydlige Europa oplever hver sommer, så når den tid nærmer sig, så venter man bare på at det sker. Man ser på tv at nu brænder det der og der, men når man får det serveret på den måde, så kan man ikke helt sætte sig ind i, hvad det vil sige at blive berørt af det.

Her på Gran Canaria har vi også skovbrænde hver sommer, men efterhånden som månederne gik var vi lige ved at tro, vi slap denne sommer. Så en eftermiddag her i en tidlig efterårsmåned, gik det galt. Vi kunne fra vores terrasse se en tæt sort røg oppe over bjergtoppene. Alle tændte for det lokale tv, og sad i stolen med tilbageholdt åndedræt. Jo det var desværre sandt, det brændte oppe midt på øen, og der var meget tørt, varmt og kraftig vind.

Ilden bredte sig med lynets hast, og det stod derfor klart, at dette kunne øens mandskab og køretøjer ikke klare selv. Det væltede snart ind fra både de andre øer, samt fastlandet med fly og mandskab. Da hjælpen var størst var der mere end 1000 mand, 9 helikoptere samt 2 fly i gang med at slukke branden.

Efter små 3 døgn lagde vinden sig om natten, og det begyndte så småt at regne. Alle holdt vejret og vendte blikket mod himlen, men ak, det holdt kun til om morgenen, så blæste det op igen, fra en lidt anden retning, så nu blussede ilden op igen.
Efter endnu et døgn, fik man endelig styr på det, og man kunne snart erklære branden for slukket.

Nu kom den forfærdelige balance. 2 personer fundet omkommet, 800 mennesker blev evakueret, et ukendt antal dyr, og mere end 2.700 Ha skov og plantage var gået op i røg. Der var naturligvis også en del bygninger, hvor der kun stod et par sodsværtede væge tilbage, branden havde huseret 5 mindre bebyggelser – alt var væk.
Der er ingen der kan forestille sig hvad det vil sige at miste ALT, tænk at man efter et lang og slidsomt liv, kun har det, man står og går i.

Nu skal alt startes forfra, derfor har den lokale regering bestemt at den sidste søndag i november – d 26 er det, bliver Plant – et – træ dag. Regeringen og EU har skaffet træerne, men de leder efter frivillige hænder, som vil være med til at plante. Derfor kære læser. Vil du deltage i denne noget anderledes dag, uanset hvem du er, hvad du kan, så gør din deltagelse en forskel. Dette gælder naturligvis både fastboende og turister. Der kommer nærmere information om programmet her på bloggen og på vores Facebook side. Allerede nu ved vi at der bliver bus fra Puerto Rico, Arguineguin og Playa del Ingles. Man får lidt og spise og drikke i løbet af dagen, og man er med til at starte et nyt liv, for de mange berørte mennesker.
Vi elsker jo alle denne dejlige ø, vi vil også gerne kunne købe lokaltavlet frugt og grønt, og så vil vi gerne gå eller køre ture i naturen, så vi vil alle kunne nyde synes af vores fælles indsats.
Til sidst vil jeg lige fortælle om et indslag vi så i det lokale tv.

Henne på den bulede vej, hvor det meste af asfalten var brændt væk, kom en ældre krumrygget dame langsomt gående med sin søn, der sad i kørestol, og ved siden af trak hun to lige så gamle heste.
Reporteren spurgte hvor hun kom fra, det vidste hun ikke helt, og hun vidste heller ikke hvor hun skulle hen. På spørgsmålet om det var det eneste hun havde svarede hun kort: Ja, de andre dyr er brændt ihjel, huset og stalden er også væk, hvorpå hun gik ligeså krumrygget videre. Det var sgu ikke til at bære, jo voksne mænd kan også fælde en tåre.
Dette korte tv indslag var med til at afgøre at vi måtte gøre noget, og det håber jeg også du vil, når du har læst denne historie fra det virkelige liv på Gran Canaria.

På gensyn d 26 november.

Tak fordi du læste med.