Opdateret maj 22
Salinas de Tenefe, er et område helt nede ved kysten ved Vecindario, det hedder ”Pozo Izquierdo” hvor man har udvundet salt, siden starten af 1800 tallet.

Der bliver stadig udvundet salt fra havvandet efter de gamle metoder, og man kan komme ned og se det, hvis man har lyst. Man skriver at der er et museum, men jeg mener nu det er store ord, men ok, man kan se hvordan det foregår.
Der er 20.000 m2 med saltvands bassiner, og efterhånden som vandet fordamper, ja så er der kun salt tilbage, også kaldet det hvide guld. D 26 april 2005 blev området erklæret for særlig kulturarv, og det har bestemt været med til at hæve prisen på det salt de laver.

Det meste bliver solgt til fastlandet, men vil man købe et kilo så må man betale omkring 15 euro for det, og så er en del af det stadig vand, da det langtfra er tørt endnu.

Man kan som sagt komme ned og se området, men vil man ha en rundvisning i ”museet” skal man bestille tid, der er ikke åbent på nogen bestemt tid. Man kan skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. på Engelsk, men Canariainfo hjælper også gerne med det.

• Museum
• Udstilling

Arguineguin Parque

Opdateret maj 22

Man tror det ikke, men der er stadig områder på den sydlige del af Gran Canaria, der endnu ikke er bebygget.

Nu har man bl.a. kastet sig over dalen lige over for Sunwing i Arguineguin, og inden længe er der bygget en helt lille ferieby der.

Det bliver et område, med alt som man behøver til afslapning, fred og ro, udsigt og dejlige lejlighedder.

Nu er bygeriet færdigt, og taget i brug, så du kan se efter det på de forskellige hjemmesider, hvis du vil bo der i en uge eller to.

Telefon 34 928 276 455     https://www.arguineguinpark.es/da/

• nyhed
• Skandinavisk
• Arguineguin
• Feriebolig

Opdateret maj 22

Tomatavl både ude og inde på Gran Canaria.
Museum om tomatavlernes hårde slid.

Længe før de første turister kom til Gran Canaria, tjente indbyggerne til livets ophold på en helt anden måde, man dyrkede tomater.

Faktisk var 1/3 af øen beplantet med tomatplanter, og den dag i dag, ser man flere steder rester af de terrasser, man lavede, for at lede vandet ind til planterne. Det var virkelig hårdt arbejde fra solen stod op og til det blev mørkt.

Dette betød så at mange familier boede på plantagerne, man indrettede sig med de allermest nødvendige ting, den klogeste underviste børnene i at læse og skrive, når de var færdig med at hjælpe i marken forstås, men alt i alt, var alle godt tilfreds, man havde jo ikke andre muligheder.
I Vecindario har man lavet et museum, der viser hvordan man arbejdede og boede dengang. Det ligger ikke langt fra shopping center ”Atlantico”
Det er virkelig et besøg værd, da det er lavet på en måde så man virkelig får et godt indblik i hvordan deres hverdag var.

Man har lavet udstillingen i 2 haller på i alt 4000 m2, og der er gode forklaringer på både spansk og engelsk. Man har også indrettet et mindre område under åben himmel, så det er så naturtro som det nu er muligt.
Lige en sidebemærkning. Man kender mange grimme ord som man sender mod personer, man bestemt ikke bryder sig om, her på øen er der naturligvis også grimme ord, men kalder man en person for en ”Tomatero” ( Tomatarbejder ) så findes det ikke værre, og det gælder stadig den dag i dag.

Museet er åbent tirsdag til lørdag fra 9.30 til 14.30, og adressen er: Isla de la Graciosa, 33 - 35110 Vecindario.

Ønsker du at besøge dette spændende museum, hjælper Canaria gerne med det praktiske.

• Museum
• Udstilling

Tapas behøver ikke kun være mad.

Opdateret maj 22

Tapas er mere end små forskellige retter. Tapas er oprindelig lokal mad, man servere i halve eller hele portioner, dels for at få gavn af resterne fra i går, og dels for at man får mulighed for at smage noget forskelligt.

Når en Spansk familie på omkring 10 personer går ud og spiser tapas, så bliver det serveret i mindre skåle som man sætter hen af midten af bordet. Når man så går i gang, bliver skålene flyttet rundt, så de forskellige retter kommer fra den ene ende af bordet, til den anden. Man har ikke hver en tallerken, man stanger bare til direkte i skålene.

Der spises i flere timer, og ofte foregår det ganske højlydt. Har man en lokal musiker eller to, kan det være svært for dem, at overdøve de spisende og snakkende gæster, men de gør et ihærdigt forsøg.

Man kan naturligvis få velsmagende tapas i turist området også, ingen tvivl om det, men jeg vil tillade mig at sige at det ikke kun handler om maden, men også om omgivelserne og oplevelsen. Der er altså forskel på om man spiser tapas i samme restaurant, som man spiser morgenmad, serveret af den samme skandinavisk talende tjener, og ”Julio” spiller på guitar, og prøver at synge et par danske sange. Der er bestemt ikke noget i vejen med det, men oplevelsen er altså en helt anden.

Spiser man tapas på en lokal restaurant, hvor kun de lokale kommer, er det noget helt andet. Stolen vipper, der er ikke noget udsmykning, der bare minder om hygge, forklæderne skulle måske have været vendt inden aften, men der er masser af hjerterum. Det er ikke sikkert de taler andet end spansk, så allerede her bliver det spændende. Menukortet er heller ikke på flere sprog, så ofte ender det med at man bare siger ”Tapas”, eller ”Rationes” hvorefter tjeneren eller kokken beslutter, hvor meget man skal ha, og hvor meget forskelligt man skal smage.

Nu starter festen, hvis man spørger hvad det er, de kommer med, så siger de navnet 3 – 4 gange. Hvis man stadig ser søgende ud, så prøver de at ligne en kanin, en ged, en gris eller hvad det nu er. Mange af retterne er noget vor moder selv har lavet, for kokken får ikke hendes opskrift. Hvis man spørger om man kan få en tallerken, ja så får man det, men betjeningen står ofte bag baren, for at se hvordan man angriber det.Når man når dertil hvor man vil ta en pause, får man at vide at der stadig er 4 retter tilbage, det er lige der, kagen og kaffenryger i svinget.

Når musikken spiller op, så synger alle med, og ikke sjældent er der også plads til dans, og det gælder også dem, der arbejder på stedet, hvis det er deres favorit, der bliver spillet. Det sker at en af de lokale gæster kan synge, eller har taget sit musikinstrument med, så man kan aldrig sige hvor mange der er i orkestret.
Oppe i El Tablero ligger et lille cafeteria, de har musik en gang om ugen. Det er ofte om fredagen, men det kan ændre sig. Når musikken spiller, kan man ikke få mad, og når der er så pause er der mad igen. Grunden er ganske enkelt at kokken er med i orkestret, så det er tjeneren, der bestemmer, hvornår der er pause i tonerne.

Sådan en aften glemmer man aldrig, og det er netop det, jeg mener med at tapas ikke kun er et spørgsmål om hvordan maden smager, og så skal man ikke om på den anden side af øen for at opleve det. Det kan man lige omme bag ved.

Har du lyst til at prøve, så tager vi jer gerne med, vi kende stederne. Prisen, ja det ligger omkring 20 Euro pr. person for både mad og drikke, så det er jo til at komme over.

Velbekomme.

• restaurant
• begivenhed
• canariainfo
• musik