Er din rejse sygeforsikring i orden inden din næste ferie på Gran Canaria.
I de mere end 20 år jeg har boet på Gran Canaria har dette emne med jævne mellemrum været oppe og vende, og hver gang siger ferie gæsten at de er forsikret sådan at uanset hvad der måtte ske, så er de dækket. Når jeg så har gået dem lidt på klingen ang. Hjemtransport, måtte de fleste indrømme at det var de ikke helt sikker på, men de mente at det var med.
Det er med rejse sygeforsikringer som med alle andre forsikringer at man skal nærlæse det, der står med små bogstaver, og gør man det, viser det sig faktisk at ingen – absolut ingen har været dækket i tilfælde af hjemtransport.
Vi har via Ekstrabladet forsøgt at få svar på 2 konkrete spørgsmål ved De Europæiske, de to spørgsmål var:
Er jeg dækket i tilfælde af at jeg skal flyves hjem til Danmark liggende med følge af en læge?
Er der dækning i tilfælde at jeg skal transporteres til Danmark i en kiste?
Vi mener det er to klare spørgsmål, som kan besvares lige så klart, men så enkelt er det ikke. Vi har til dato ikke fået et klart svar fra De Europæiske og Gouda har heller ikke kunne svare, dog havde sidstnævnte svar på det første spørgsmål. For at dette giver mening vil jeg i det følgende indsætte spørgsmål og svar fra de to forsikrings selskaber.
I forbindelse med ændringen fra det gule til det blå sygeforsikrings kort skrev vi et indlæg om denne ændring, den kan du læse her: http://www.canariainfo.com/da/generel-info/akut-hjaelp-forsikring
Jeg skrev bl.a. følgende til Gouda: Mit spørgsmål er følgende: Er det muligt at Gouda laver en artikel som er let at forstå også for ældre mennesker, som omhandler rejse sygeforsikring til Gran Canaria, i både kortere og længere tid, hvad som er dækket og hvad som ikke er dækket.
Vi har nu i 1 år prøvet at få et klart svar fra et andet forsikrings selskab på følgende spørgsmål: dækker rejse sygeforsikringen liggende hjemtransport med fly og ledsagende læge. Dækker rejse sygeforsikringen hjemtransport af en kiste og en pårørende, og de ekstra omkostninger der måtte være her på øen i den forbindelse.
Det ene forsikrings selskab har valgt ikke at svare, eller i bedste fald, svare på noget jeg ikke har spurgt om.
Svaret fra Gouda var: Med en rejseforsikring fra Gouda er man dækket ind ved sygdom og lægeordineret hjemtransport. Vi benytter ikke SOS alarmcentral, men har vores egen døgnåbne alarmcentral.
Vi har i årenes løb været med til både alvorlige sygdoms tilfælde med langvarig hospitals indlæggelse til følge, og dødsfald. Det er naturligvis ikke noget man forventer at man kommer ud for, men som Storm P. sagde ” Det er svært at spå, især om fremtiden” så selvom man er frisk når man tager hjemmefra, kan sygdom og ulykke alligevel ramme, og hvad så. Tidligere var det sådan at med sit pas og det gule sygesikrings kort i hånden ja så åbnede alle døre sig, men sådan er det ikke længere.
Det er måske ikke så stort et problem for de gæster som er her i 1 eller 2 uger, men flere og flere lejer privat og vælger at tilbringe de kolde vintermåneder her i varmen. Dels kan man ikke forsikre sig i mere end 30 dage så skal man enten afbryde ferien med en ugen ophold i Danmark for derefter at starte på en ny ferie, eller man skal tegne en tillægs forsikring. Tro mig, dette er der en hel del, der springer op og falder ned på, med den begrundelse at ” Jamen jeg er sund og rask” Det er sgu lige som Russisk roulette, og man vinder ikke altid. I disse tilfælde hvad gør man så, jo man tager kontakt til canariainfo for Søren kan jo sproget. Ja det kan jeg, men jeg kan ikke trylle. Vi har flere gange været med til at rede trådene ud både ved sygdom og dødsfald, men vi kan jo ikke blive ved med at trække på de samme kanaler, så FÅ NU ORDEN I DEN FORSIKRING, INDEN DU REJSER.
Når et ældre ægtepar vælger at holde vinteren på Gran Canaria, og den ene pludselig afgår ved døden, så står den anden tilbage med sorgen, taler ikke sproget og alle de praktiske detaljer der følger med. Det første sted man løber panden på er når man kontakter sin forsikring og bare får at vide at ”Det er desværre ikke dækket af rejse sygeforsikringen” Når man så tager kontakt til Den Danske Ambassade i Madrid får man den besked at det de kalder Borgerservice koster 700 Kr. i timen, minimum 4 timer (og dette er priser som er 8 år gamle) og at de i øvrig har travlt i øjeblikket så der vil være nogle dages ventetid !!! samtidig skal man betale 12.000 Kr. pr. døgn på hospitalet, så får opsparingen hurtigt ben at gå på, Jeg skal understrege at dette eksempel er 8 år gammelt)
Vi fik tingene kringlet på en måde så alt lykkedes til sidst, og på en sådan måde at familien i Danmark kunne ta afsked med deres afdøde familie medlem, men det var en lang og sej kamp midt i den store sorg det er, at miste.
Et andet tilfælde er kun 1 år gammelt, en gæst på 71 år får en hjerneblødning klokken 24, disse gæster boede i samme anlæg som os, så manden løb naturligvis op og råbte om hjælp. Jeg kørte med damen i ambulancen, hun følte sig tryk ved det, og jeg kunne hjælpe med sproget. Nu viste det sig at da manden tegnede forsikringen troede han at konen automatisk også var med på forsikringen når de var gift, men sådan var det ikke. Efter 10 dages indlæggelse var patienten i så god bedring at hun kunne flyve hjem siddende, men flyve selskabet ville se hendes papirer fra hospitalet, inden de ville sige ja til at ta hende med hjem. Heldigvis gik turen fint, de blev hentet i Kastrup og kørt direkte til indlæggelse på det lokale hospital, og i dag går det godt fremad med genoptræningen, så man kan sige at her fik historien en udgang som man kan leve med, selvom der stadig er lammelser i den ene side.
Der er også et eksempel på en dansk statsborger som lå her i mere end 4 måneder og ikke kunne komme hjem, da transporten skulle være liggende, og forsikringen ikke dækkede dette.
Der er flere eksempler som dem jeg har nævnt, og fælles for dem alle er at man IKKE havde orden i sin forsikring, så derfor vil jeg opfordre til at du kære læser undersøger hvordan du var dækket sidst du var på Gran Canaria, og at du stiller din forsikrings mand de to spørgsmål som jeg tidligere nævnte, nemlig:
Er jeg dækket i tilfælde af at jeg skal flyves hjem til Danmark liggende med følge af en læge?
Er der dækning i tilfælde at jeg skal transporteres til Danmark i en kiste?
Når du får svar vil jeg blive meget glad hvis du vil skrive til mig, for at vi på en eller anden måde kan komme med et tips eller et godt råd, så alle kan føle sig dækket ind, også i de alvorlige tilfælde.
Uanset skal du vide at vi naturligvis hjælper dig i disse tilfælde, uanset om og hvordan du er forsikret, du finder vores døgn telefon nummer på forsiden af www.canariainfo.com
Har du spørgsmål eller erfaringer i forbindelse med dette indlæg, må du meget gerne sende det til os, skriv gerne om jeg må skrive din historie, jeg skal nok gøre det anonymt, hvis du ønsker det, men jeg synes det er et utroligt vigtigt emne, og der er alt for meget som bare sejler derudaf, for ”Mig sker der ikke noget med”
Jeg glæder mig til debatten.
God og sikker ferie her på Gran Canaria.