Canaria info forside billede tekst

På sejltur med Canariainfo "alt inklusiv" 

Det er at opleve Gran Canaria set fra havet
Som jeg tidligere har skrevet, så har vi fået mulighed for at lave sejlture med en rigtig sejlbåd, og vi kan strikke turene sammen helt som vore gæster ønsker det. Vi har været på en ”prøvesejlads”, og jeg må sige at det var en super dejlig dag.
Vi blev hentet kl. 10:00 og på det tidspunkt hang der nogle tunge grå skyer ind over bjergene, det så ud til at de kunne falde ned når som helst, men vi var sikre på at de blå pletter ude over havet nok skulle få overtaget, så humøret var højt lige fra starten.
Da vi kom ombord fik vi en kort introduktion om hvordan dagen var planlagt og på dette tidspunkt ville der så være mulighede for at komme med ønsker eller ændringer. Der var enighed om at sejle direkte ud til det område hvor man normalt kan se delfiner, det er omkring 15 – 17 sømil fra kysten. Det passede os fint, for så kom vi jo tættere på det blå mellem de kedelige skyer.
sejltur3Efter en god times sejlads begyndte vi at rette øjnene til og det varede heller ikke længe inden der var et par delfiner, som sprang ud af vandet, lige foran båden. Det er for mig en fantastisk oplevelse når de er i deres rette element, og de ikke er dresseret til det.
Nu begyndte de første maver at rumle så kursen blev sat mod Puerto de Mogan, hvor frokosten var bestilt på rest. ”Blue Marlin”
Her fik vi en dejlig let 3 retters menu (som er med i prisen, drikkevarer betaler man selv) velsmagende og ikke for tungt, vi skulle jo gerne kunne holde os i overfladen da der var planlagt badning bagefter.
Vi sejlede langs kysten tilbage mod Pasito Blanco, på hele denne tur ser man kystbyerne fra en helt anden vinkel, og man ser også bjergene bag de så kendte turist steder.
Da vi nåede Anfi kastede vi anker i bugten og så var det noget med ”Sidst i vandet, er en……” jeg vil sige at det var ikke samme temperatur som hjemme under bruseren, men efterhånden som kropstemperaturen faldt til noget jeg vil betegne som farligt, så var det faktisk dejligt, så her blev der brændt en del kalorier af.


Da vi igen kom ombord havde ”Mamma Italia” lavet en rigtig kop Italiensk kaffe, og ALLE skulle drikke den. Den var både sød og stærk, men den gjorde godt.
Vi blev liggende i et godt stykke tid endnu, vi fik det at drikke, vi ville, der var snacks, og vi hyggede med en tur i vandet igen, men denne gang var det kun dem der ikke kunne finde på en undskyldning for ikke at hoppe i.
Omkring kl. 18:30 gik det stille og roligt tilbage til udgangspunktet Pasito Blanco, og da båden var vel fortøjet blev det igen til lidt snak inden vi blev bragt tilbage til start, alle en stor oplevelse rigere.
Vi har sat 6 forskellige ture sammen, men der er naturligvis ikke noget i vejen for at man selv kan tilrettelægge sin tur på havet, så har du og din familie specielle ønsker, så finder vi en løsning på dem også.

"Scugnizza" er en dejlig Jeanneau 43, men 3 dobbelt kabiner, 2 badeværelser, og der er god plads til 12 gæster på dags ture. Skal man på længere ture er det max 6 personer, der kan være med på samme tur.
Canariainfo har sammen med kaptajn Gianni Casella og Mamma Italia sammensat forskellige ture med denne dejlige båd, så hvad enten man vil på en 3 timers tur, en heldags tur, 3 dage eller en hel uge, så er vi klar til at gi jer en uforglemmelig oplevelse på det varme Atlanterhav omkring De Canariske Øer.

Tur 1. På denne tur sejler vi langs kysten enten mod Arguineguin eller mod Maspalomas, alt efter hvordan vejret er. På turen byder vi på bl.a. Bruschette (Italiensk kål) eller grillede grøntsager, kød og brød. Der er naturligvis sodavand og vand til at slukke tørsten med.
Når vi ankre op bliver mulighed for en tur på Jetski og Banana Boat. Man kan naturligvis også ta en svømmetur, evnt, snorkle og se de mange farvestrålende fisk.
sejltur4

Fakta om denne tur: Afgang fra Pasito Blanco kl. 10:30 og vi er tilbage i havn kl. 18:30
Pris for turen 40 Euro
Inklusiv i prisen er: afhentning ved hotellet, snacks, mad og drikkevarer, samt transport tilbage til hotellet efter turen.
Pris for denne tur er 40 Euro pr. person inklusiv afhentning ved dit hotel, snacks, mad, drikkevarer.

Tur 2. På denne heldags tur sejler vi forbi Anfi del Mar, Arguineguin, Puerto Rico, Taurito og Mogan. Der vil være snacks og sodavand som man kan nyde medens man ser kysten fra en lidt anden vinkel. Den kulinariske del af turen består af Bruschette (italiensk skål) eller grillede grøntsager, Pasta med tomat, frisk kylling, fisk, salat, brød, sodavand, vand / øl / vin / cola. Der vil være mulighed for en tur på Jetski og banan Båd, hvis vejret tillader det.

Fakta om denne tur: Afgang fra Pasito Blanca k. 10:30 og vi er tilbage kl. 18:00
Pris for denne tur er 50 Euro pr. person inklusiv afhentning ved hotellet, snacks, mad og drikkevarer, samt transport tilbage til hotellet.

Tur 3. Her sætter vi kurs mod det åbne hav, omkring 7 – 9 sømil fra kysten, og her er der rig mulighed for at se Delfiner, Havskildpadder, og med lidt helt er her også de store Hvaler. Dette er noget helt specielt for her ser vi disse fantastiske dyr i deres rette element, de er ikke dresseret til at springe når vi sejler forbi, og det er en hel speciel oplevelse. Efter at har fået nogle gode billeder, sejler vi til Puerto Mogan, hvor vi ligger stille og slapper af med en dejlig let frokost ombord. Der vil være mulighed for en tur i bølgerne, Jetski eller Banan Båd ( som dog er for egen regning )

Fakta om denne tur: Dette er en 3-4 timers tur, som vi sejler på det tidspunkt af dagen, der passer dig bedst.
Prisen for denne tur er 60 Euro pr. person inklusiv afhentning ved dit hotel, drikkevarer, og transport tilbage igen til hotellet.

Tur 4. På denne tur sejler vi forbi Anfi del Mar, Arguineguin, Puerto Rico, og derefter lægger vi til kaj i Puerto Mogan, hvor vi skal indtage frokosten på restaurant ”Blue Marlin” . Når vi igen kommer ud af havnen finder vi et stille sted hvor vi kan snorkle, prøve en tur på en Jetski eller en banan Båd.
På vej tilbage til Pasito Blanco er der mulighed for en snacks og en tår at drikke.

Fakta om denne tur: Afgang fra Pasito Blanco kl. 10:30 og vi er tilbage i havnen igen kl. 18:30. Prisen for denne luksus tur er 70 Euro pr. person, inklusiv frokost på rest. ”Blue Marlin, drikke, snacks og transport fra jeres hotel, og tilbage igen fra Pasito Blanco.

Tur 5. Dette er en tur for dem, der vil lidt mere, så vi sejler fra Pasito Blanco fredag sidst på eftermiddagen og sætter kurs mod enten Fuerteventura eller tenerift, men det kommer an på vejret. Vi ligger stille i omkring et døgn, hvor man naturligvis kan bruge tiden som man vil, enten i land, eller man kan sole på båden til lyden af bølgeskvulpene. Hvis der er ønske om det, kan vi arrangere en mindre udflugt der, hvor vi lægger til, men dette er ikke med i prisen, og skal bestilles i god tid inden afgang. Efter 3 dage som sømand, hvor man kan deltage i dagligdagen ombord, er vi igen tilbage i hjemhavnen Pasito Blanco på Gran Canaria.

Fakta om denne tur: Vi sejler fra Pasito Blanco fredag omkring kl. 18:00 og er tilbage igen mandag kl. 17:30 ( 3 dage og 3 nætter)
Prisen for dette ”Mini Kryds” er 250 Euro pr. person og der skal være 6 deltagere pr. tur. Inklusiv er mad, drikke, opholdet ombord, brændstof, havnegebyr, samt transport til og fra båden i Pasito Blanco.
sejltur5

Tur 6. Dette er en fin kombination hvor man kan ta en uge på hotel på Gran Canaria, og derefter stikker man til søs i en uge. Vi sætter kurs mod Fuerteventura, og på denne tur er gæsterne med til at tilrettelægge programmet, hvad enten det er fiskeri, vandsport, en spadseretur omkring havnen på Fuerteventura, og måske skal vi besøge flere havne på turen.

Fakta om denne tur: Vi forlader Pasito Blanco fredag omkring kl. 17:00 og er tilbage igen den kommende fredag kl. 18:30
Prisen på 490 Euro pr. person er ALT INKLUSIV, dog ikke det man foretager sig når man går i land på Fuerteventura.

Husk at dette kun er forslag, vi strikker turen sammen så den passer bedst til dig og dine venners ønsker.

Gran Canaria - Alt, hvad vi lever
Gran Canaria er en Guardian engle, med et osean af strande.
En ny oplevelse efter hvert sving på vejen når du er på tur.
Og et hav af bjerge knejsende over byer, der blander kulturer, som om de var madlavnings ingredienser.
Der er en skjult skat af destination på Gran Canaria og Canariainfo vil vise dem til dig.

  • Finca Cordal, museum og events

    Finca Cordal, museum og events

    Finca Cordal, Museum og meget mere Opdateret maj 22 Finca Cordal beliggende på kystvejen i Juan Grande er noget af det smukkeste og bedst bevarede lokale på sydkysten. Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13

Canariainfo lovpligtig Cookies Information
Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Alle Cookies følger gældende internationale lov om privatlivs politik.