Om at færdes i trafikken på Gran Canaria
Mange af de turister der vælger at holde ferie på Gran Canaria vil gerne se lidt andet end lige det område, hvor hotellet ligger, så man lejer en bil, og bevæger sig ud i det lokale liv.
Man glemmer bare lige at sætte sig ind i de lokale færdsels regler, som adskiller sig fra dem, man kender hjemme fra.
Det bliver ofte til livs farlige situationer på landevejene, og når man køre som derhjemme, ja så må det jo være de andre, der er idioter, men sådan er det ikke, derfor vil jeg i det følgende ridse nogle af de regler op, der adskiller sig fra de danske.
Venstresvingning forbudt, er nok en af de største forskelle.
Kun ganske få steder må man svinge til venstre, og de steder fremgår det tydeligt af streger og skilte, alle andre steder er det forbudt. Det kan virke helt forkert, så derfor ser man daglig at nogle vælger at holde midt på en vej, blinker til venstre og venter på fri forfra, ganske som i Danmark.
Denne manøvre er livsfarlig, for der er ingen hernede, der forventer at der holder en bil stille midt på vejen, så derfor bliver den stort set altid kørt ned bagfra.
I bedste fald får man piskesmæld, brækkede lemmer og knubs, men bliver man skubbet over i en modkørende, så kan man godt tænke sig til, hvad der kan ske.
Skal man til venstre, og der er en ubrudt hvid streg på midten af vejen ( man må jo ikke krydse en fuld optrukken streg, heller ikke i Danmark ) så fortsætter man fremad, til næste rundkørsel, køre hele vejen rundt og tilbage igen, så kan man stille og roligt dreje ind til højre når man kommer tilbage til det sted, hvor man ville svinge ind.
Det giver lidt ekstra kørsel, men sådan er det altså. Jeg har enkelte gange spurgt dem, der holder på midten, hvorfor de gør det, de fleste siger at det vidste de ikke, og resten siger at " Jamen jeg skulle bare lige over til Spar og købe brød " det er sgu den mest vattede forklaring jeg kender.
Vær også opmærksom på, når venstre sving er forbudt, så opstår der også unormale vigepligter mange steder. Man kan opleve at en bred lige vej, pludselig får en stop tavle, det er når den lille vej fra venstre skal ud på den store, så er det den eneste mulighed, for man må jo ikke dreje til venstre, så på den måde har den lille vej fra venstre jo bare et sving som så mange andre sving.
Kø kørsel
Kommer man kørende og der er kø forude, så blinker man til venstre når man begynder at sætte farten ned, og det bliver man ved med, så længe man er sidst i køen. Det giver de bagfra kørende opmærksomhed på at længere fremme er noget, der ikke er normalt, for man skal jo ikke dreje til venstre, og på den måde bliver man ikke kørt ned bagfra, når man holder i kø - enkelt og effektivt.
Fodgængere
Det er den kørende trafikants pligt at holde tilbage for fodgængere som står ved en overgang, også selvom man ikke er sikker på at vedkommende vil gå over. Når man sætter farten ned for at holde stille sådan et sted, blinker man også til venstre, det viser bagfra kørende at man holder - på samme måde som ved kø kørsel, og samtidig fortæller man forgængeren, at man har til hensigt at holde, så de gående kan godt bevæge sig over vejen, for de er observeret.
Køre man i rundkørsler skal man køre så langt til højre som muligt, uanset hvilken vej man vil dreje ud af, kun hvis man skal tilbage i samme retning, som man kom fra, må man køre tættere på midten.
Når man parkerer så er der betalings pladser stort set alle steder, mange tænker, det er en lejebil så der sker ikke noget, jeg skal jo kun holde i 10 min, så jeg betaler ikke. Der går mange p-vagter rundt, og de giver ikke ved dørene. Hvis man ser sig lidt omkring kan man godt gå ud fra at blå streger koster penge, gule streger så tager politiet bilen, og så koster det rigtig mange penge, hvide eller ingen streger, så er det gratis. Den sidste kategori finder man i bolig områder, eller i de bydele, hvor der bor fastboende.
Man slipper ikke for at betale P-bøderne
"Billetten" kommer til udlejnings firmaet først, de sender den så videre til politiet i det land, hvor man kommer fra, og der bliver det taklet på samme måde, som alle andre bøder, så det er da bedre at putte de småpenge i automaten når man parkere, så er den potte ude.
Læg i øvrigt mærke til hvor ofte man bruger håndsignaler, bilister her på øen er meget venlige i trafikken. Ofte er der øjenkontakt med andre, der færdes på eller ved vejen, så et lille vink med en finger bliver fanget med det samme, og man køre frem, holder lidt tilbage, eller hvad det nu måtte være, men det kræver opmærksomhed.
Vi har også enkelte steder, hvor skiltningen ikke er som i Danmark, f.eks. Så har vi en rundkørsel, som man ikke kan køre hele vejen rundt i, ja det lyder helt forkert at man ikke kan ta en omgang mere hvis man kørte forbi, den vej man skulle have været op ad, men det kan man altså ikke, det kan man godt trække på smilebåndet af.
Har i planer om at leje bil for at komme lidt rundt, så har vi turforslag, de er naturligvis gratis, men for at få fingre i dem, kræver det, at man lejer bil gennem Canariainfo.
Jeg håber dette kan være med til at i færdes mere sikkert i den lokale trafik, og skulle nogen være i tvivl, så er man naturligvis meget velkommen til at ta kontakt til os, så hjælper vi jer gerne på vej.
Husk at ta vand med på turen.
God tur.