Alt Inclusiv
Når man ser på kalenderen, så skulle vintersæsonen begynde nu ved måneds skiftet
men der er ikke tegn på at der er flere turister end der har været de sidste 3 måneder.
Det kan godt lyde som det bare er jammer, men med flere turister, mener jeg også flere penge i lommerne på de mange erhvervsdrivende,
der står klar med det de nu har at tilbyde øens gæster. Vi kan stadig se at tjenere og ekspedienter står i døren til deres forretning eller restaurant, og se langt efter gæsterne.
Noget af svaret på de manglende kunder tror jeg skal søges i alt inklusiv, disse gæster spiser jo alle deres måltider på hotellet, for der har de jo betalt for det via rejsens pris.
Der har i årenes løb været gjort mange mere eller mindre kreative forsøg på at få feriefolket ud fra deres hotel, og bruge lidt penge i byen, men alle er kuldsejlet, så man må nok sige at alt inklusiv er kommet for at blive.
Jeg husker et par af dem, det ene var et lille hæfte som fik navnet Costa Gastronomi. Det var en del restauranter langs kysten fra Arguineguin til Puerto Mogan, der gik sammen om det, hver gang man havde spist på en af dem, som man kunne se i hæftet, så ik man et stempel i hæftet, når man havde 6 stempler, fik man en flaske rødvin, når man havde 10 stempler, fik man 2 middage, som restauranten udvalgte. Det kostede et beløb at være med i ordningen, og det skulle så være med til at betale det rødvin og de middage som gæsterne fik.
Ideen var måske god nok, men al information i hæftet var kun på Spansk, allerede der faldt mange fra, resten skulle kun være her i en uge, så det gik fløjten allerede inden det kom rigtigt i gang. Projektet var ellers godt nok, men lidt justeringer. Man prøvede så at sælge reklamer til alle, der ville betale en noget høj pris, men det siger sku da sig selv, at der er da ingen der vil betale for reklame for tæpper, vandhaner til badeværelser, o. Lign. når det kun er turister, der ser det. Så det var et sidste forsøg på at rede projektet.
Hvis man nu skal samle op på det igen, kan man sige at kan man lave noget så restauranterne deler gæsterne med hotellerne, var man allerede kommet et stykke. Hvis man f.eks. siger at 7 dages gæster, får 5 kort som gælder i 5 dage på det hotel, de bor, 10 kort til de gæster, der skal være her i 2 uger, osv.
På den måde kunne man dele sol og vind lige, men man må nok indse at hotellerne ikke giver noget fra sig, men hvis det bliver solgt sammen med rejsen, så er det nok nemmere. Endelig er der også det, at der blev lavet en lov, der sagde hvilken standart hotellernes restauranter skulle have, for at sælge alt inklusiv. Jeg vil væde et bøjet søm på at der ikke er ret mange, der lever op til den lov.
Har du ideer til hvordan gæsterne kan opleve den gode mad, der bliver lavet på gader og stræder, så skriv endelig.
Nok om mad i denne omgang.
I går d 19-9 22 havde øerne et helvedes uvejr, nogen steder mere end andre. Her på Gran Canaria var det værst omkring Telde, så det gav oversvømmelser i de områder. I flere p kældere stod der 2 meter vand, så der er bilerne helt væk. Lidt inde på øen, og hele vejen ud til havet, tog vandet alt med, som ikke var fast forankret, så jo nærmere det kom havet, jo mere affald var der også med. Det har betydet, at 3 strande er lukket fra i dag, man ved ganske enkelt ikke, hvad der ligger på og i vandet. Der blev sat et af disse plasticbånd op, men det gik nogen da bare under, så nu står der et antal politi betjente, og spørger dem, der prøver at komme under, om de slet ikke har nogen ide om, hvorfor det er sat op.
Jeg tror at alle som har holdt ferie i Puerto Rico, kender rest. ” Bahia Playa ” lige hvor man køre ind på havnen. Der er mange, der spørger, om den stadig er lukket. Det kan jeg så fortælle, at det er den ikke, der er åbent, jeg vil senere vende tilbage til dette, så vi kan få nogle flere informationer på bordet.
Tog.
Der har været sagt og skrevet meget om der skulle køre tog mellem lufthavnen og ud til fyret, via Playa del Ingles. Det var besluttet at det skulle sættes i værk, så blev det stoppet, for ejeren af Loro Parken på Tenerife, havde fået tilladelse til at bygge et vandland på den samme grund. Så kom det et kommunevalg, som ændrede tingene, og stolene rundt om det store bord i byrådssalen blev besat af andre rø.. og så fik piben en helt anden lyd, for personen for enden af bordet, er samme person, som sidder i bestyrelsen for den Aqua park, der ligger på vej ud til Palmitos Park. Det sidste nye er så at ejeren af Loro par, som er Tysk er blevet træt træt af at vente, så nu vil han ingen ting, så nu er de begyndt at trække tov om hvem, der skal betale det, der allerede er lavet på grunden.
Ak ja de penge, så er det sgu nemmere for vi andre, der ikke har de kvaler.