Canaria info forside billede tekst

Panik før lukketid

Dette blokindlæg handler om turismen på Gran Canaria, men på en lidt anden måde, end de tidligere indlæg.

Her på Gran Canaria har vi stort set ikke andet og leve af, end de penge, som turisterne lægger her, når de kommer herned for at slappe af i sol og varme.

Der er mange andre steder i verden, hvor man har sol og varme, så det er en stadig kamp om turisterne, og i den forbindelse ligger vi godt, da der kun er omkring 5 timers flyvetur fra de nordeuropæiske vinterkolde lande.

Det har bragt os i en førerposition de sidste 30 – 40 år, og der skulle vi gerne blive ved med at være.

Hotelejerne her på øerne har for 3 – 4 år siden hørt at de nordlige rejsearrangører har planlagt at gøre øerne her til helårs destination, i fremtiden, i stedet for som nu, hvor her er virkelig mange gæster fra oktober til april, resten af året er det stort set ”kun” gæster fra Uk, der besøger os, og de kommer kun p.g.a. alt inklusiv, så det fakta, at man om sommeren ikke tjener penge, men kun lige kan holde udgifterne fra døren, ville man gerne lave om på.

Alt dette skete i samme periode, hvor der desværre var terrorangreb i både Ægypten, Tunis og Tyrkiet, sammen med en masse flygtninge på de græske øer, betød det, at De Canariske Øer blev meget mere besøgt end de tidligere somre. Nu hævede man hotelpriserne, for nu ville det vælte ind med gæster i sommerhalvåret også – troede man, men der var nogen, der havde gjort regning uden vært, for så nemt gik det bare ikke.

De store rejsearrangører i nord stak hovederne sammen og blev enige om, at sende en stor del af deres gæster andre steder hen, så da der skulle skrives kontrakter for den kommende sommer, sagde de allerfleste nej tak, så der stod hotelejerne med indflytnings klar hoteller, masser af personale og alt hvad dertil høre.

Der blev meget stille i en periode, ingen nævnte det, ingen lokale aviser skrev noget, men det var helt tydeligt at dygtige købmænd tjener penge, men de købmænd, der er for dygtige tjener ingenting.

Nå, sommeren gik og vinterkontrakterne blev lavet som tidligere, så nu troede alle at stridsøksen var begravet, men sådan blev det ikke.

Da vinteren var ved at være slut, og man skulle til at lave kontrakter for den kommende sommer, sagde mange rejsearrangører nej tak, så da gik det op for hotelejerne, at man måske nok havde været for hårde, og at man nok skulle forsøge at lave en mere langsigtet aftale, måske 3 til 4 år frem, men det så ud til at løbet var kørt hvad det angår. Midt i hele den debat, står Brexit ude på Sidelinien og presser mere og mere på, men ingen aner hvor det ender – og hvornår.

Mange har indset at det er for sent at lave noget til den sommer, der ligger lige om hjørnet, så derfor er man begyndt at se indad, og det betyder helt konkret at nu til sommer, vil man satse på Spanierne fra fastlandet, derfor er hotelpriserne sat ned med 40 % hvis man har spansk pas eller Resindencia (opholds tilladelse for udenlandske statsborgere)

For 5 – 10 år siden var her masser af turister fra fastlandet, men så begyndte de at svigte lidt, det var ganske enkelt blevet for dyrt, efter deres mening. De er pengestærke, men de er bestemt også prisbevidste, så nu må vi se, hvordan det går.

Brexit, det lyder som politik, men helt nede på jorden, så betyder det også at de mange englændere der hver sommer gæster øerne her, nok ikke kommer i år. Uanset på hvilken måde UK forlader Eu, så vil de engelske turister, der er her på det tidspunkt, stå med et ugyldigt pas i hånden, de er jo kommet herned på et Eu pas, og fra det øjeblik, Brexit er en realitet, så er det pas ugyldigt, og hvad så – lille du.

Om det så betyder at de skal have visum, ud og ind i en anden del af lufthavnen, ved jeg ikke, men den uvished har bl.a. betydet at Europas største flyselskab, er lige ved at lukke. Der sælges bare ikke rejser fra Uk og til øerne her, for ingen ved hvor det hele ender, og ingen kunder, er jo det samme som ingen penge, men udgifterne har man stadig.

Nu har jeg boet her i 25 år, og jeg har fulgt udviklingen i turismen gennem alle årene. (Jeg har jo haft siddende arbejde i de fleste år, så der var masser af tid til at iagttage og fundere)

Jeg har mange gange sagt, at jeg ikke synes man her på øen, er gode nok til at ”sælge” øerne til turisterne. Vi har så meget at byde på, tænk bare på den fantastiske smukke natur, grøn og fugtig i nord, gold i syd, men så snart man begynderat tale om det, siger dem, der bestemmer, at det er der ingen penge i. Det er også muligt, men hvis man ikke udvikler sig, finder på nye ting at tilbyde, så bliver gæsterne sgu væk på et tidspunkt. Husk på at mange har jo været her adskillige gange, så de sædvanlige tilbud kende alle, og derfor ”køber” turisterne ikke i samme grad som tidligere.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på de virkelig pengestærke og kræsne turister fra Japan og Amerika, de ved hvad de vil ha, men kan vi indfri deres krav, så de flyver hjem med en god fornemmelse, og ser vi dem igen, jeg tror det næppe.

Se bare hvor mange der kommer herned nu på egen hånd, for 10 år siden var det næsten umuligt at finde en flybillet uden tilhørende hotel. Nu er der daglig afgange fra Skandinavien til øerne, med rutefly, en del direkte, og en del med mellemlanding i Spanien, men disse fly fås til langt under 500 € retur, hvis man køber i god tid.

De hoteller som tidligere lavede kontrakter for 100 % af hotellet, laver nu kun for 80 %, resten sælger man til dem, der kommer på egen hånd, og det går fint.

Nu håber jeg ikke at du – kære læser, bliver skræmt, for det er bestemt ikke meningen med min historie, det er bare som jeg ser det, og man kan allerede se, at der er en del lejligheder og forretninger til salg, flere end normalt, og de er alle engelsk ejede, tilfældigt, eller som en reaktion på ovenstående.

Nå, dette er skrevet for egen regning, og vi håber naturligvis at se rigtig mange gæster her, uanset, hvor du kommer fra, solen og det varme hav, kender ikke forskel, og vi har jo begge dele 365 dage om året, måske med et par enkelte svipsere.

Tak fordi du gad læse min historie, husk du er meget velkommen til at skrive en kommentar.

God sommer, og på gensyn på Gran Canaria.

Gran Canaria - Alt, hvad vi lever
Gran Canaria er en Guardian engle, med et osean af strande.
En ny oplevelse efter hvert sving på vejen når du er på tur.
Og et hav af bjerge knejsende over byer, der blander kulturer, som om de var madlavnings ingredienser.
Der er en skjult skat af destination på Gran Canaria og Canariainfo vil vise dem til dig.

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13

Canariainfo lovpligtig Cookies Information
Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Alle Cookies følger gældende internationale lov om privatlivs politik.