Vinteren er ved at være slut, både på kalenderen, og hvad angår sæsonen hvor de mange skandinaver kommer på ferie på vores dejlige ø, for at dele den grimme vinter hjemme over i et par kortere stykker.
Opdateret maj 22
Man skriver at der under normale omstændigheder kommer 16.5 millioner turister til de Canariske øer, heraf 5 millioner til Gran Canaria. Tidligere var det godt hvis der kom 13.5 millioner til de 4 øer, så det er jo en glædelig fremgang. Alligevel er der en del jamre, for samtidig kommer der flere og flere med Alt Inklusiv, og denne gruppe er der ikke mange penge i. Der er en anden gruppe, der også bliver større og større, det er dem, der gør det selv, de har frosne færdigretter med hjemmefra, når de slipper op, handler man lidt ind i supermarkedet, og laver lidt hjemme i lejligheden, og det er noget der kan mærkes i den samlede omsætning i turistområderne. Nogle vil sige at det er ved at blive for dyrt, sandheden er nok at myndighederne er blevet dygtigere og dygtigere til at opkræve skat, moms, afgifter, o.lign. noget som tidligere bare sejlede. Dengang man betalte med Pesetas tjente de erhvervsdrivende virkelig penge, og de blev lagt til side hjemme i kælderen. Man betalte ikke hverken skat, moms, forsikringer eller andet, bare man havde de rigtige forbindelser, men den går ikke mere. Derfor er der mange der siger at det ikke er til at tjene penge på øerne mere, men sandheden er nok at har man ikke det samme overskud som tidligere, så er det et dårligt år. Skal man ha ondt af de selvstændige erhvervs drivende – døm selv.
Ny radar til fart kontrol.
Nu er det virkelig med at løfte foden fra den pedal, der er længst til højre i bunden af bilen. Spansk politi har netop taget 60 nyudviklede radar fart målere i brug. De bliver spændt fast på autoværnet, køre på batteri, kan måle hastigheder op til 250 Km/t, virker både dag og nat, og laver fart målinger i begge retninger.
Billederne og de tilhørende data bliver sendt til trafikkontoret via internet, eller intranet, det kan de vælge fra gang til gang. Tidligere kunne man nå at sænke farten når man så en mistænkelig parkering i vejsiden, men den holder ikke mere, så man kan lige så godt sænke farten.
Mindste pris her på øen for turister er 301 Euro, og det er at betale med det samme. God tur.
Rundkørsler.
Der er kommet nye regler for hvordan man skal køre i en rundkørsel. Det er muligt det allerede er sådan i dit hjemland, men her har det været sådan at kun dem, der skulle samme vej tilbage, måtte køre inde ved midten, alle andre skulle køre bag hinanden yderst til højre, men nu er der altså nye regler, der til forveksling ligner dem i Danmark. Det betyder at der nok er mange lokale, der stadig køre som tidligere, så det bedes du være opmærksom på, og tage hensyn til.
Dårligt vejr.
Sjældent har vi haft så lang en periode med dårligt vejr, som i starten af 2018, faktisk havde vi 8 uger med regn, storm, høje bølger og lave temperaturer, og sjældent har vi frosset som i disse 2 måneder, og det var både om dagen og om aftenen inde i sofaen. Faktisk var det 36 år siden man sidst havde haft så lang en sammenhængende periode med dårligt vejr, og man har ikke målt så lave temperaturer siden 2008.
De stakkels turister, der var her med børn, havde naturligvis ikke noget at foretage sig, så mange var virkelig deprimerede.
Vi har ikke haft regnvejr i 2 år, så der var faktisk ikke vand tilbage på øen, og vi kan jo bare ikke bore et hul, for så er det saltvand der kommer op. De sidste dråber sugede man op, under den sidste store brand i sept 2017 så det var ved at være kritisk.
Da regnen virkelig satte ind, fik vi også fyldt op alle steder igen, der kom faktisk 1,2 million m3 vand, og det er nok til 3 års normalt forbrug, så det var jo guld værd, selvom det ikke var godt for turisterne. Vi håber i kan forstå vores glæde.
Det dårlige vejr betød også en masse stedskred, og dermed mange ødelagte veje, hvoraf en del stadig er spærret.
Men nu kommer sommeren med det kendte dejlige vejr, de lune aftener, og de lange gåture på stranden. Gran Canaria er klar til at ta imod jer alle, med gode tilbud, nye spændende aktiviteter, og vi følger naturligvis med i hvad der kommer af nye spændende ting. Vi vil også finde nye restauranter, som ikke ligner dem, i turistområderne, om du så vil synes de er bedre eller dårligere, kan du jo selv dømme. Går du rundt med en tanke eller en drøm om noget du gerne vil prøve eller ha afklaret, så skriv endelig, så vil vi prøve at hjælpe dig så godt det er mulig
Vi glæder os til sommeren, og de mange glade turister, der vælger at holde deres ferie her hos os.
Rigtig god påske til alle, og på gensyn.