Plant et træ dag 26 november
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg på canariainfo om den brand, der hærgede vores dejlige ø i september, og nu vender jeg – som lovet tilbage til emnet igen.
Fik du ikke læst den tidligere blog, kan du nå det endnu, du finder den her.
Vi har været oppe i området og se skaderne, jeg må sige at det er et nedslående syn. Det kan ikke beskrives med ord, den følelse man får, når man går rundt i området, og det hele er sort, væk og lugten er ikke til at ta fejl af. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg må sige at det gør dybt indtryk, selvom det ikke er mig, der har mistet noget.
Den lokale regering har udråbt den sidste søndag i november til Plant-et-træ-dag. Det er d 26 og til dette projekt skal man bruge en hel del frivillige hænder.
Der skal plantes omkring Roque Nublo, og det bliver kun træer der skal blive til en ny skov. De mange som har mistet deres frugt træer, får hjælp andre steder fra, så dem er der taget hånd om.
Der er 937 pladser, og når de er tegnet, stopper man. Da der er rift om pladserne, er det med at være hurtig, hvis man vil deltage bruge en søndag på noget så specielt. Det bliver en oplevelse man kan se tilbage på, og noget helt andet, som jeg er sikker på mange turister kan finde plads til i ferie kalenderen.
Det er den lokale regering, der står for arrangementet, og for at blive tilmeldt skal vi bruge navn, pas eller NIE nummer, samt nationalitet (Dette er til den forsikring der bliver lavet den dag, hvis nogen kommer galt afsted) Vi skal også vide hvilken størrelse du bruger i T-shirt, da alle får udleveret en gratis, i dagens anledning.
Der bliver udleveret en sandwich med noget i, men vand er en god ide selv at tage med. Det tilrådes at ta lange bukser på, samt gode sko, som sidder fast på foden.
Der bliver bustransport fra sydkysten, men det ligger ikke klart endnu hvor opsamlingen bliver, det kommer senere. Vi skal også bruge din alder og mail adresse. Hvis der bliver brug for frivillige hænder en anden gang, så skriver regeringen til dig, og du har lyst til at deltage igen, derfor.
Vi har foreslået at der bliver lavet et afgrænset område med 50 træer, alt muligt forskelligt, som skal hegnes ind. Der skal så sættes bænke op, og der bliver så lavet en tavle med navnene på alle de frivillige der har været med til at plante den skov, man kan sidde og se fra lunden. Det blev modtaget meget positivt, så det ville de arbejde videre med.
Jeg er sikker på det bliver en dag deltagerne aldrig vil glemme, forestil dig næsten 1000 mennesker med ens trøjer på, gå med røven i vejret og plante træer.
Jeg håber at rigtig mange vil tilmelde sig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. jo før jo bedre. Husk at spørge naboen om de også vil med.
Altså send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med følgende oplysninger:
For og efternavn
Pas eller NIE nummer
Mobil nummer
Alder
Adresse ( Hotelnavn og by )
Hvor du står på bussen ( Maspalomas ) Vi sørger for opsamlings bus fra Puerto Rico og Arguineguin.
Har du spørgsmål til dette arrangement, er du velkommen til at skrive til os.