Lidt nyt fra vores dejlige ø

Efterhånden som sommeren skifter til efterår, har mange snakket en del om, at dette år har vi sluppet for de store naturbrande, som vi har været plaget af stort set hver eneste sommer. I de forgangne måneder har vi kun haft ganske få og mindre brande, som vores lokale brandvæsen har kunne klare uden hjælp udefra, men så her i september gik det så galt.

Det brændte i 3 dage og man måtte ha hjælp fra både de andre øer, samt fly fra fastlandet. Da branden var på sit højeste havde man 9 helikoptere, 2 fly samt mandskab og biler fra Tenerife til at hjælpe. Den anden nat faldt temperaturen, vinden lagde sig næsten helt og det begyndte at regne ganske lidt, så nu åndede alle op, men ak, da det blev morgen begyndte det atter at blæse kraftigt, og fra en anden retning, så nu tog ilden virkelig fat igen. Efter endnu et par dage fik man bugt med det, og nu i skrivende stund slikker man sårene og gør status. Branden kostede desværre 2 mennesker livet, der var også en masse får, geder, heste, hunde og andre dyr, der måtte lade livet, og så var der alle de dyr der ikke var døde, men som havde været for tæt på ilden, som gik rundt og led.

I nødens stund skal man kende sine venner, og det tog ikke mange timer før man havde samlet 61 frivillige dyrlæger, som samlede al den medicin de kunne, hvorefter man begav sig op i bjergene til de berørte områder, for at finde og hjælpe de stakkels dyr, som gik søgende rundt og led så frygteligt, alt sammen gratis naturligvis.

Når man har hjulpet dem, der er i akut nød, er der jo også hjælpen på længere sigt. Der brændte en masse frugttræer, det var jo bøndernes levebrød, mange mistede også deres huse, så disse mennesker har absolut intet at komme tilbage til. Da branden var på sit højeste havde man evakueret 800 mennesker, og der brændte et område på 2.700 Ha.
Lige nu er man ved at fælde de træer der kan vælte ned over stier og veje, så når man kommer lidt længere frem, skal der jo plantes nye, så vi igen kan købe lokale frugter.

Vi går og pusler med tanken at være med til dette genplantnings projekt, dels ved at gi nogle træer, og dels ved at deltage med 2 hænder hver. Jeg tror at vi alle kan undvære lidt, samt bruge en dag på dette, men det kommer jeg tilbage til, når den tid nærmer sig. Vi er i kontakt med myndighederne, som vil melde tilbage. Vi håber jo på at vi kan samle rigtig mange frivillige til dette projekt, men mere om dette senere.

Nok om branden for denne gang.

Kystvejen mellem Patalavaca og Arguineguin er i øjeblikket reguleret med lyskurv, man er ved at lave ny fodgængerzone, det har stået på de sidste 2 måneder, og vil nok blive ved til udgangen af året. Det giver en del trafikale udfordringer, så har man ikke den fornødne tålmodighed eller tid, bør man nok køre uden om på motorvejen.

Længere fremme af samme kystvej mellem Taurito og Mogan er vejen spærret da der faldt store sten ned. Der var to turister på scooter, der blev ramt, men de slap begge med livet i behold.
Man har siden arbejdet på at udbedre skaderne, men for et par dage siden, var der et nyt stenskred, dog uden at nogen kom til skade, så nu trækker det yderligere ud. Skal man til Mogan kan man kun komme det ad motorvejen, eller med færgerne.

Fra Pueblo Mogan og op til Ayacata har vejen været spærret i længere tid, den forsvandt ganske enkelt ned i dalen, men den er dog blevet åbnet igen i sidste uge, så nu er der da en forhindring mindre.

Omkring 700 af de 2500 beboere i det store fængsel i Juan Grande, det man kan se fra kystvejen, skulle være udlændinge, så måske du kender nogen, der kunne trænge til et besøg. Man siger at forskellen på fængslet og et 4-stjernet hotel er, at på hotellet er der dørhåndtag på begge sider af døren. Da man byggede fængslet var der en del demonstrationer fordi man lagde det på en af øens bedste grunde, tæt ved vandet, og dermed en smuk udsigt. Myndighederne svarede at nu havde grunden været til salg i 25 år, ingen ville købe, og når fængslet var færdigt og beboet, ville der være 700 nye arbejdspladser, så gik der et par dage, hvorefter demonstranterne pakkede deres flag og plakater sammen og gik hjem. I ugerne efter fik man en masse jobansøgninger fra de selv samme mennesker, hvem var det nu der sagde at ” Man har en mening til man skifter til en ny”

Det var alt jeg havde på hjertet denne gang, jeg vil lige til slut minde om vores nyhedsbrev, som du kan få en gang om måneden, du skal bare lige tilmelde dig.

Tak fordi du læste med.