Canaria info forside billede tekst

Ferie på Gran Canaria med ”All Inclusiv”

Når man køber en ferie til Gran Canaria med alt inklusiv, så har man på forhånd betalt for alle måltider, og det, man vil ha at drikke – plus alt det imellem, så længe det bliver indtaget på det hotel man bor på. Det blev godt modtaget af den gruppe feriegæster, der f.eks. har 3 – 4 eller flere børn med, eller de unge mennesker som måske synes det er sjovere, at brænde pengene af på natlige aktiviteter og moderne tobak, end på mad, for når man købte og betalte rejsen hjemmefra, ja så var man også sikret mad på hele ferien, uden penge.

Mulighed for ferie til alle

I England har det faktisk været sådan at forskellige fagforeninger tog lidt mere i medlemsgebyr, når så det blev ferietid, ja så fik man sit ferie bevis, det var jo betalt, og kunne fagforeningen i hele landet købe f.eks. 100.000 ferierejser til Gran Canaria, så siger det sig selv, at de fik disse rejser til en meget lav pris, så det var og er stadig meget populært i hvert fald om sommeren. Disse gæster kan man nemt kende på det farvede plastic armbånd, dem ser man mange af om sommeren.

tapas1De kulørte armbånd

Dette betyder så også at de mange gæster med armbånd, ikke kommer ud i bybilledet og bruger penge som andre, og det går naturligvis ud over de lokale restauranter, som må betale prisen med lavere indkomst, færre ansatte, og generelt dårligere økonomi. Myndighederne prøvede den bløde mellemlanding, ved at indføre at det kun var hoteller med minimum 4 og 5-stjernede restauranter, der måtte tilbyde alt inklusiv, men det gav selvsagt ballade allerede inden blækket var blevet tørt, så det frafaldt man igen. Der har været kræfter i gang for at få alt inklusiv afskaffet, netop for at fordele pengene på flere restauranter, i stedet for at kun de restauranter som ligger på hotellet, fik glæde af det, men det er ikke så enkelt. Først da de Canariske næringsdrivende begyndte at jamre, tog man fat på problemet, man har forsøgt at få det forbudt med følgende begrundelse. De ansatte medarbejdere som arbejder på restauranterne, både kokke og tjenere, skal alle gennemgå et kursus i hygiejne, før de må arbejde med mad, som skal videre sælges, men de gæster, der bor på hotellet, som har købt alt inklusiv, må godt stå og rode i maden som du og jeg så senere skal ta af, der er absolut ingen kontrol med dette roderi. Desuden er der heller ingen kontrol med hvor gammel de gæster er, der går op og tager øl, vin og spiritus, alle andre steder skal man være 18 år, og det er betjeningens ansvar at man ikke skænker til unge under denne alders grænse, dette sejler også bare derudaf på alt inklusiv hotellerne.

Der er forskel på folk

Priserne på alt inklusiv er presset så langt ned, at der ikke er penge til en lønnet medarbejder, som kunne stå og øse maden på, og skænke drikkevarer til de gæster, der var over 18 år. Med disse 2 augmenter har man kørt en retssag mod alt inklusiv, den vandt modstanderne, det blev naturligvis anket, denne anke blev også vundet af modstanderne, så nu så det ud til at sagen var klar, men nej, når man kender nogen, og man er Canarier, så har man altså ”en længere arm” end de fremmede, som driver samme erhverv.
Flere og flere rejseselskaber tilbyder deres rejsende alt inklusiv, men der er dog stadig nogle, der ikke gør det, og disse gæster er så den gruppe der kommer rundt i byen og smager de mange forskellige lokaliteter, hver gang sulten melder sig.

Mulighed for tilkøb direkte på hotellet

Vi mennesker er jo lige så røget som speget, så disse hoteller, der har kontrakter med disse rejseselskaber, men uden alt inklusiv vil naturligvis også ha deres del af kagen, i stedet for at se alle deres gæster forlade hoteller om aftenen, for at lægge deres mad penge ude i byen. For at få det, tilbyder selve hotellet deres gæster alt inklusiv til en meget lav pris, grunden til den lave pris er ganske enkelt at de siger, bare vi kan holde udgifterne fra døren i den stille tid, så er vi glade, og i sommeren 2016 kunne man købe alt inklusiv til mellem 25 og 40 Euro pr. døgn, og så var der mad og drikke plus div. is og søde sager til ungerne, fra kl. 08 om morgenen, til kl. 23 om aftenen. Dette betød at havde man delvis fortrudt sit fravalg hjemmefra, kunne man stadig ændre det. Det siger dog sig selv at dem der kom for at spise kl. 22 om aftenen, ikke havde det samme lækre udvalg, som dem, der kom kl. 14.

Buffet Las Camelias 1Årene går, flere og flere restauranter lukker, flere og flere gæster klager over maden, den er kold, rodet, skinken kan man kende fra morgen til morgen, da den bukker samme vej, men man vælger det stadig, så man må sige det er gæsterne, der holder liv i det.

Klager for pengenes skyld

Sidste nye i hele denne historie er at smarte mennesker på Tenerife, har købt en ambulance, og skrevet ”Klage bus” på den, med store bogstaver. Hvis man har haft dårlig mave på sin ferie, og man kan bevise det med en bon fra et apotek, at man har købt medicin for denne ubehagelige lidelse, så får man en ny ferie, sådan er loven i England. Man skal bare henvende sig til sit rejseselskab, så får man et nyt rejsebevis, og det næste er så at rejse selskabet fratrækker de personer, man har fået klager fra, når de afregner hotellet på feriestedet. Klagebussen kan så nå at ”fange” de gæster, der endnu ikke har været forbi et apotek, inden de rejser hjem, så de på den måde har dokumentationen i orden, når de igen er hjemme og maven er i orden.

Ideen er god, men systemet er dårligt

Det bliver interessant at følge, men får disse smarte mennesker held til deres forehavende, så tror jeg at alt inklusiv er ved at gå i graven, men om der så kommer noget der erstatter det, kan man kun gætte på. Det skal lige understreges at dette kun handler om Gran Canaria, der er ingen tvivl om at der rundt om i verden er mange Alt Inklusiv restauranter som er super gode.

Jeg synes det kunne være interessant hvis vi kunne få sat en debat i gang, i en ordentlig tone naturligvis, så skriv endelig din kommentar til dette emne.
For god ordens skyld skal det med, at der ikke er noget i denne historie, der afspejler min mening, det skrevne er kun det som er fakta i hele denne historie.
Velbekomme.

Gran Canaria - Alt, hvad vi lever
Gran Canaria er en Guardian engle, med et osean af strande.
En ny oplevelse efter hvert sving på vejen når du er på tur.
Og et hav af bjerge knejsende over byer, der blander kulturer, som om de var madlavnings ingredienser.
Der er en skjult skat af destination på Gran Canaria og Canariainfo vil vise dem til dig.

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13

Canariainfo lovpligtig Cookies Information
Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Alle Cookies følger gældende internationale lov om privatlivs politik.