Julen og dens mange ansigter.
Uanset hvor på jorden man er, så slutter året med at man fejre jul på den ene eller den anden måde, og fælles for dem alle er at det er forbundet med overforbrug i den ene eller den anden form.
Hvis man bliver i vores del af verden, så er der en del familier, der har det svært i dagligdagen, ikke kun hvad angår økonomi, mange er også plaget af sygdom, og det der er værre, og disse ting er i høj grad med til at sætte sit præg på det, der skulle være årets absolut største fest.

Jeg bruger en gang i mellem talemåden ”Livets goder er så uretfærdigt fordelt” uden egentlig at tænke over dets betydning, men hver eneste år på denne tid, tænker jeg lidt mere over lige netop den talemåde.
Længe før vi tager hul på december, begynder de første forberedelser, man skal jo nå det hele, og gerne lidt mere overdådigt end sidste år.
Mange familier har faste traditioner med hvem der holder julen, det skifter i en bestemt rytme, og dem, der er værts familie skal under ingen omstændighed gå ned på kvaliteten, både hvad angår julepynt, gaver og mad. Selve julebordet må gerne indeholde lidt mere forskelligt mad end det gjorde hos den anden gren af familien sidste år.
Alt imedens mange kæmper med disse ting er der familier og dem, der ikke har familier, der bare kan sidde mere eller mindre tomhændet og se til ude fra side linjen, eller fra en bænk i parken. Det er dem, der bare ikke kan overskue deres liv, de har opgivet, og det er ikke kun voksne det rammer, nej det er også de børn, som er i de familier.
Jeg kommer fra et ganske almindeligt arbejder hjem, der var ikke meget at gøre med, men vi (min broder og jeg) manglede aldrig noget. Når vi skulle på tur med skolen, og det kostede 2 kroner, så fik vi dem af vores far, senere gik det op for mig at vore forældre så måtte undvære noget andet. Når vi nærmede os julemåneden blev der sparet på mange ting, men vi vidste at til jul var der alligevel noget ekstra.
Jeg husker at det meste af året kom der en lille cigar rygende mand et par gange om måneden på sin gamle knallert. Han fik lidt penge, og det blev skrevet ind i en bog. Det hed ”Julens glæde” faktisk et godt navn, og der var ikke nogen der satte spørgsmålstegn ved, om vores forældre og alle de andre, mon også fik pengene igen. Lidt før jul kom hele opsparingen til udbetaling, og det var netop disse penge, der skulle bruges til, det ekstra. Det var f.eks. en tur med DSB/s røde rutebiler ind til Odense for at se juleudstilling i gågaden. Det var sgu en fest. Vi gik hele Vestergade igennem, drejede ned af Kongensgade, og næsten i slutningen af gaden lå en shop, der hed ”Isbjørnen” der kunne vi få hjemmelavede vafler med guf, flødebolle og jordbær syltetøj, og vi fik en hel hver, det var jo jul. Når vi var godt fedet ind, og ikke kunne spise mere, tog vi turen hjem igen med den røde rutebil, sikke en oplevelse vi havde haft.
Men tilbage til dem, der ikke havde den mulighed, de sidder stadig på bænken, eller hjemme og for dem, er der ingen forskel på denne tid af året, og alle de andre. Det kan godt undre at der ikke – bare denne ene gang om året, kan blive lidt ekstra til alle. Jeg mener at stod der en eneforsørger med f.eks. 2 børn uden for min dør, eller sad de på bænken lidt henne på gaden, så kunne jeg godt finde plads ved mit julebord til dem, også selvom der ikke var noget ekstra. Vi kunne jo dele det, der var, og mon ikke jeg også kunne finde lidt penge til en lille gave, som var pakket ind i julepapir, det behøver jo ikke være gaver til 1000 Kr hver, men den del er for mange år siden gået helt over gevind – efter min mening. Jeg husker endnu et par børn i familien, der fik computer, inden de kunne læse og skrive, og de fik en cykel hver, længe inden de kunne gå. Jamen hvor skal det dog ende.
Her hvor jeg bor nu er der en del der sidder og tikker penge, hele året, men i december er der ekstra mange, for i denne måned er folk mere rundhåndede. Jeg har tidligere givet disse ”nødlidende” kvinder lidt penge, for som jeg tidligere skrev, jeg kan godt undvære lidt, men efter jeg så at der kom en mandsperson med et utal af ringe og halskæder, og fik penge et par gange om dagen, og kl. 17 blev dagholdet hentet og de blev afløst af aftenholdet, som så blev hentet kort før midnat, ja så sluttede det.
Den oplevelse har gjort mig så gal, skuffet, ked af det, og alt muligt andet. Hvordan fanden kan man være så kold bare for at berige sig.
Det siger sig selv at jeg naturligvis ikke giver flere penge til disse kvinder, selvom der nok også er nogen få iblandt, som sidder og mangler penge til mad til deres to børn, men desværre.
Tilbage til den enlige forsørger, med sine to børn, jeg går gerne med dem over og handler lidt ind, både mad og tøj, for selvom jeg ikke har mere end gennemsnittet, så kan jeg godt undvære lidt, der var nok også penge til at vi kunne få lidt at drikke medens børnene fik en tur i karrusellen ovre i centret, måske den eneste tur disse små nogensinde har prøvet. Jeg tror helt ærligt på at en sådan tur ville gøre lige så meget glæde som en gave til 200 Kr.
Der hvor jeg gerne vil hen med mine eksempler er at vi alle godt kan undvære lidt, så kunne man dog bare sætte det i system, så vi der har lidt at undværer af, kunne få kontakt med dem, der sidder på bænken, eller sidder hjemme og spiser havregrød, for 4 gang i denne uge, og der er lige netop nok til juleaften også, for julebag er noget der slet ikke bliver tænkt på da det er helt uden for rækkevide.
Jeg har et enkelt år tilbudt en enlig forsørger at de kunne holde jul hos os, en ganske almindelig jul med lidt ekstra, det skulle naturligvis ikke koste noget, den eneste betingelse var at der skulle være nogen, f.eks. et firma eller en avis, der ville betale flyvebilletterne begge veje. Vi søgte højt og lavt, vi skrev direkte til flere forskellige, men der var ikke nogen der kunne undvære noget, og vi talte om mindre end 10.000 Kr. men desværre, alle havde nok i sit eget. Vi sad her tilbage og var faktisk grædefærdige, er det virkelig sådan i Danmark nu om dage. Jeg er stadig både vred og ked af det, når jeg tænker tilbage på det år.
Jeg vil med min lille historie prøve at gøre opmærksom på at forskelligheden ikke behøver at være så stor, som den ofte er, bare den ene gang om året.
Har du plads ved dit bord, i din økonomi, til at købe et par ekstra julegaver. Kan du undvære lidt rent tøj, og måske et varmt bad, bare denne ene gang om året?
Kirsten og jeg vil gerne ønske alle vore venner og bekendte en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til at møde jer alle igen i løbet af det nye år.