Tapas behøver ikke kun være mad.

Opdateret maj 22

Tapas er mere end små forskellige retter. Tapas er oprindelig lokal mad, man servere i halve eller hele portioner, dels for at få gavn af resterne fra i går, og dels for at man får mulighed for at smage noget forskelligt.

Når en Spansk familie på omkring 10 personer går ud og spiser tapas, så bliver det serveret i mindre skåle som man sætter hen af midten af bordet. Når man så går i gang, bliver skålene flyttet rundt, så de forskellige retter kommer fra den ene ende af bordet, til den anden. Man har ikke hver en tallerken, man stanger bare til direkte i skålene.

Der spises i flere timer, og ofte foregår det ganske højlydt. Har man en lokal musiker eller to, kan det være svært for dem, at overdøve de spisende og snakkende gæster, men de gør et ihærdigt forsøg.

Man kan naturligvis få velsmagende tapas i turist området også, ingen tvivl om det, men jeg vil tillade mig at sige at det ikke kun handler om maden, men også om omgivelserne og oplevelsen. Der er altså forskel på om man spiser tapas i samme restaurant, som man spiser morgenmad, serveret af den samme skandinavisk talende tjener, og ”Julio” spiller på guitar, og prøver at synge et par danske sange. Der er bestemt ikke noget i vejen med det, men oplevelsen er altså en helt anden.

Spiser man tapas på en lokal restaurant, hvor kun de lokale kommer, er det noget helt andet. Stolen vipper, der er ikke noget udsmykning, der bare minder om hygge, forklæderne skulle måske have været vendt inden aften, men der er masser af hjerterum. Det er ikke sikkert de taler andet end spansk, så allerede her bliver det spændende. Menukortet er heller ikke på flere sprog, så ofte ender det med at man bare siger ”Tapas”, eller ”Rationes” hvorefter tjeneren eller kokken beslutter, hvor meget man skal ha, og hvor meget forskelligt man skal smage.

Nu starter festen, hvis man spørger hvad det er, de kommer med, så siger de navnet 3 – 4 gange. Hvis man stadig ser søgende ud, så prøver de at ligne en kanin, en ged, en gris eller hvad det nu er. Mange af retterne er noget vor moder selv har lavet, for kokken får ikke hendes opskrift. Hvis man spørger om man kan få en tallerken, ja så får man det, men betjeningen står ofte bag baren, for at se hvordan man angriber det.Når man når dertil hvor man vil ta en pause, får man at vide at der stadig er 4 retter tilbage, det er lige der, kagen og kaffenryger i svinget.

Når musikken spiller op, så synger alle med, og ikke sjældent er der også plads til dans, og det gælder også dem, der arbejder på stedet, hvis det er deres favorit, der bliver spillet. Det sker at en af de lokale gæster kan synge, eller har taget sit musikinstrument med, så man kan aldrig sige hvor mange der er i orkestret.
Oppe i El Tablero ligger et lille cafeteria, de har musik en gang om ugen. Det er ofte om fredagen, men det kan ændre sig. Når musikken spiller, kan man ikke få mad, og når der er så pause er der mad igen. Grunden er ganske enkelt at kokken er med i orkestret, så det er tjeneren, der bestemmer, hvornår der er pause i tonerne.

Sådan en aften glemmer man aldrig, og det er netop det, jeg mener med at tapas ikke kun er et spørgsmål om hvordan maden smager, og så skal man ikke om på den anden side af øen for at opleve det. Det kan man lige omme bag ved.

Har du lyst til at prøve, så tager vi jer gerne med, vi kende stederne. Prisen, ja det ligger omkring 20 Euro pr. person for både mad og drikke, så det er jo til at komme over.

Velbekomme.