San Agustin er den første ”rigtige” ferieby man kommer til på Gtan Canaria, når man køre fra lufthavnen og til sydkysten ad den gamle landevej.
På højdedraget til højre for landevejen, ligger de store villaer, og med deres fantastiske udsigt, ligger de i den dyre ende af pris skalaen. Mange pensionister fra Norge og Sverige har valgt at slå sig ned i San Agustin, enten for vinteren eller for hele året, hvilket har sat et skandinavisk præg på byen.
I San Agustin finder man bl.a. den Svenske skole, Norsk frisør, det store privat hospital ”Clinica Roca” Tyske cafeer med de kendte ”kalorie bomber” til kaffen, samt mindre butikker med specialiteter fra det nordlige.
I det store indkøbs center er der 4 etager med alt hvad man kan ønske sig. Her finder man bl.a. en del mærkevarer som f.eks. Italienske sko, og den sidste mode fra Paris, samt kendte juvelerer. Der er også kiosker, der sælger dag gamle aviser fra norden, snus fra Sverige, rigtige fadbamser fra Tyskland – tappet på den rigtige måde forstås, lokal kunst, håndværk og broderier, der er lavet i de små landsbyer inde midt på øen.
Derudover er der et utal af barer, restauranter og fastfood hjørner, der alle har flere lækkerier fra turisternes hjemlande, så selvom man ikke er hjemme, kan man godt få Pyt i Panne som i Sverige, Lam som i Norge, Hotdog med det hele, som i Danmark, eller en Curry wurst fra Tyskland.
San Agustin er i weekenden et yndet udflugtsmål for mange indbyggere i Las Palmas, som godt kan fylde meget på den kun 700 meter lange strand, så man kan enten vælge, at tage deres tilstedeværelse som en del af den lokale kultur, eller man kan blive væk om søndagen, hvis man er til fred og ro.
Hvis du vil vide mere om San Agustin, eller de tilbud, der er i nærheden, eller har du en god oplevelse fra dette område, du vil dele med andre, så send en mail til os