|
Kære Gæst, Hej kære læser.
Dette er årets sidste nyhedsbrev, så det vil indeholde lidt af det, vi ikke fik gjort færdigt i året der er gået, samt noget af det, vi har på bedding i 2018
Titel
Canariainfo har haft et travlt år, og vi fortsætter i 2018 for vi er slet ikke færdig.
Endnu et år er gået, på godt og ondt. Uanset om man har nået det, man gerne ville, så er det altså ved at være slut, og et nyt begynder. 2017 har for Canariainfo været et spændende år, vi er nået skyhøje besøgstal, mellem 15.000 og 20.000 læsere hver dag, og vi har lige rundet de 7 millioner læsere, siden september 2015 hvor vi for alvor sadlede om.
Læs mere
Et travlt og spændende år er ved at være gået.
Hvis du har en ferie oplevelse fra øen her, som du mener andre også bør prøve, og den ikke er med i vores sortiment, må du meget gerne skrive til os, gerne med et par billeder, så tager vi det med, så det også kan glæde andre.
Det er vores erfaring at ”Aktiv Ferie” er blevet mere og mere eftertragtet, også for børnefamilier. Der har været virkelig mange, som har lejet cykler i det forgangne år, der er nu også mulighed for at klatre, under kontrollerede forhold, både i haller, og i naturen, sidstnævnte med overnatning, hvis det ønskes. Dette bliver en af de nye aktiviteter i det nye år.
Der er mere end 60 registrerede vandreture, alle sat i system og klassificeret efter sværhedsgrad, som rundtur, eller fra A til B ture. Vi vil være behjælpelig med at finde den tur, der passer lige ind i dine ønsker og med den sværhedsgrad, der passer til dig.
Jeg vil også nævne vores "Meeting Point" og vores ”VIP” kort. Det er et kort, man kan købe for bare 8 Euro, og det giver så mulighed for at få lavere priser på forskellige restauranter, i udvalgte forretninger, og andre steder, som er med i ordningen. Man kan bestille kortet, så bliver det enten sendt hjem til din adresse, eller du kan få det udleveret på vores torsdags møde.
Når man registrere sig inde på ”Meeting Point” kan man bl.a. få adgang til den rabat liste, hvor du kan se, hvilke steder, der er med i ordningen, og hvilken rabat man opnår.
Efter branden i sept. Havde vi samlet 26 turister, som var en lille del af de næsten 1000 mennesker, der var oppe i området og plante træer d 26 november. Det var en kæmpe succes, og derfor vil Canariainfo forsøge at samle et nyt plantehold i starten af marts, så er du her i den periode, høre vi gerne fra dig, hvis du kunne tænke dig at være med. Du kan læse mere om den spændende dag her.
Jeg har tidligere skrevet om at starte et hold gæster, som vil lære hjertemassage, og at betjene en hjertestarter. Det er stadig aktuelt, engang i starten af det nye år. Vi håber du vil deltage, du kunne jo få brug for det. Du kan læse hele artiklen her.
Det sidste nye fra Canariainfo er, at nu kan man både bestille kort og udflugter og betale dem på canariainfo.com det gør det hele meget nemmere for dig.
Det er naturligvis et anerkendt system, som er brugt mange andre steder i verden også. Hvis du har bestilt og betalt en tur, som ikke bliver gennemført, får du naturligvis alle dine penge retur, vi skal bare vide hvilken konto, de skal sendes til, nemmere kan det da ikke være.
En ting vi har på tegnebrættet er et par dage på en af de mindre øer her i gruppen, med fly forstås. Hvis man er hernede i længere tid, kunne det måske være interessant at se en af de mindre øer i gruppen, dem, hvor der stort set ikke er turister, være blandt de lokale i et par dage, bo i et af de bondehuse, man kan leje, gå på deres marked og smage de hjemmebagte kager, den vin, der kommer direkte fra bonden, og i det hele taget leve et par dage et sted, hvor man skruer tiden 50 år tilbage, inden man igen tager tilbage til det moderne turist mekka.
Hvad med at bo et par dage i et typisk Canarisk landhus, hvor verden stort set er gået i stå ?
Man kan for ganske fornuftige penge leje et par dage i et landhus inde midt på øen, der hvor man kun taler spansk, og ikke lige kan gå ned på MC.Donald. Vi vil ligeledes arbejde på mere faglige ture, det kunne være specielle museer, kurser for mindre firmaer, hvor vi laver en køreplan, hvor deltagerne kommer på kursus, og samtidig får en ekstra oplevelse med hjem.
Når vi nu er ved det faglige, så kan vi også arrangere forenings ture, f.eks. dykker ture, hvor vi laver en uges program i nært samarbejde med det dykkercenter, vi arbejder med. Når det bliver sommer, er vi igen klar til at slæbe de helt store fisk op af havet, så vil du og dine fiskevenner være med, er det ikke spor for tidligt at melde sig under fanerne, så vi kan lave det program, der passer bedst til jeres ønsker.
Kære læser, med disse ord vil hele holdet bag Canariainfo gerne sige tusind tak for 2017. Vi er stolte af de resultater, vi har nået, og her er det på sin plads at nævne Ole Vagnkjær som er manden bag det praktiske på vores hjemmeside. Uden Ole havde vi bestemt ikke været, hvor vi er i dag. Brian Rønnow er manden der holder styr på server, mail og alt som hører med dertil. Ingen af dem har det nemt, men de siger dog at den udfordring det er, at arbejde med mig tager de gerne op, for det er også lærerigt for dem. Jeg ved ikke rigtigt hvordan det skal forstås, men det skal jeg nok heller ikke tænke så meget over, men uanset så skal de ha tusind tak for deres tålmodighed.
Vi håber at se jer alle på canariainfo.com i det nye år, og at der kommer lige så mange nye til. Vi ønsker jer alle og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
|
|